Det ser ud som en ny brancheorganisation er på vej i Danmark. I så fald er det den nye organsations mening, at Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd og Fjerkrærådet skal nedlægges og erstattes af en ny fælles organisation under navnet Dansk Kød eller Danish Meat.
Den nye organisation kan blive en realitet i løbet af 2-3 år, forudser Valdemar Møller, som har valgt at stoppe som formand for det lille men stærke jyske selskab TiCan i Thisted.
Det nye fælles selskab skal for alle kødtyper gennemføre strukturrationaliseringer i lighed og i takt med de omlægninger, der finder sted ude i landbruget.
Synenergierne skal hamres helt fast
Især skal selskabet optimalt formå at udnytte synenergierne af hygiejne, fødevarekontrol, fødevaresikkerhed, kvalitet o.l. - i retning af MEALS artikel i ugebrev 41, Flæskestegen er sikker.
Man skulle tro, at Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd og Fjerkrærådet ville have store indvendinger mod denne udvikling, men det er ikke tilfældet.
Tværtimod er de godt klar over og indstillet på, at der må tilføres nytænkning og dynamik i markedsføringen af Dansk Kød.