Økologiske producenter har hidtil haft et drømmebillede om, at salget af deres produkter af sig selv ville brede sig som ringe i vandet, og at konkurrenterne med de konventionelle produkter blot ville stå med åben mund af bar benovelse.
Men økologerne er nu ved at indse, at de er oppe mod producenter, som har grundig erfaring med markedet. De konventionelle varer er - modsat de økologiske - ofte på tilbud i butikkerne og er genstand for stor opmærksomhed fra sælgere og merchandisere. Med andre ord, de konventionelle produkter er hele tiden i bevægelse både hvad angår priser, varianter, emballage og markedsføring. Opmærksomheden i butikken er som regel rettet mod de konventionelle varer, mens økoprodukterne har skullet sælge sig selv alene på økomærket.
Hvis såfremt i fald, at økovarerne har en højere kvalitet, var det så ikke på høje tide at få det kundgjort!
Måske kniber det med dokumentationen?