Professor Arne Astrup er blevet livsstilsskribent på Ekstra Bladet. For nylig skrev han, at øl er sundt. Det er, så vidt vi husker, første gang en sagkyndig melder så klart ud om en sund drikkevare.
Derfor er det¤befriende, at den¤alsidige ernæringsrådgiver Arne Astrup klart og tydeligt fortæller befolkningen, at de af hensyn til sundheden skal drikke øl. Han gør opmærksom på, at en person skal have ca. halvanden liter væske i døgnet, hvilket svarer til ca. 5 øl om dagen.
Det bliver fra mange sider fortalt, at mælk skal man kun drikke yderst begrænset - en halv liter skummetmælk om ugen har været nævnt - og sodavand og lignende er strengt forbudt. Kun vand, siges det, men her skal man huske, at samfundet i årtier har tordnet mod den danske vandkvalitet på grund af vandets indhold af pesticider.
Astrups råd har tillige andre gavnlige virkninger, idet det fx vil begrænse bilkørsel & spare danskernes lunger for bilos, give bedre plads på vejene og minimere bilulykker og, må man formode, ingen spritbilister og dermed bedre plads i fængslerne.