KRONPRINS FREDERIK UØNSKET
Diskoteksejere griber nu til endnu strengere adgangskrav. Fx ved at nægte mænd med tatovering adgang. Formand for Foreningen Natteliv, Jacob Grum, repræsenterer diskoteksejere fra hele landet, og han siger, at tatoveringer kan virke truende. Ordningen vil også ramme kronprins Frederik, som kommer på sådanne etablissementer og har ladet sig dekorere med tatovering, MEALS.

URO PÅ LANDBRUGSSKOLE 
Ansatte frygter, at manglende svineproduktion kan koste Korinth Landbrugsskole livet. Fremover skal skolens elever på praktikophold hos lokale svineavlere. Beslutningen er taget af den nye bestyrelse for Dalum Landbrugsskole, som Korinth hører ind under, men i lærergruppen frygter man, at ved at nedlægge svineproduktionen, så mister skolen et kerneområde og et kendetegn, som kan føre til, at skolen må lukke. FYENS.

BOOM I FØDEVAREEKSPORTEN
Dansk landbrugseksport til de nye EU-lande eksploderer. Et år efter EU-udvidelsen er eksporten øget 87 pct. Virksomhederne venter fortsat vækst. Danish Crown trækker læsset. Formanden for Danske Slagterier, Bent Claudi Lassen, forventer, at eksporten vil øges yderligere. - Vi har set det samme ske i Asien: Når købekraften stiger, følger forbruget af svinekød omgående med op. Det vil også medføre, at vi får bedre muligheder for at sælge dyre udskæringer i Østeuropa, siger han. JP

KIRSEBÆR
Det ser meget trist ud for årets høst af søde kirsebær. Det er de seneste ugers regn, som er skyld i den dårlige høst. MEALS

UDSYN - OG IKKE INDAVL - PRÆGER ANDELSBEVÆGELSEN 
Politikens erhvervsredaktør, Claus Skovhus, skriver, at andelsselskaberne Arla og Danish Crown tjener for få penge og har for små overskud. Han glemmer imidlertid, at det aldrig har været en andelsvirksomheds fornemeste opgave at præsentere et stort overskud. Da leverandørerne også er ejerne, forsøger selskaberne at give deres leverandører den højest mulige pris. Bent Juul Sørensen, medlem af Landbrugsraadet og formand for Danske Andelsselskaber. POL

LANDMÆND KRÆVER UDSKIFTNINGER I TOPPEN 
De danske landmænd kræver frisk blod i bestyrelserne i Arla og Danish Crown. Men formanden for andelsselskaberne fastholder, at der kun skal være landmænd i bestyrelsen. - En del af vores tidligere konkurrenter i Danmark har haft eksterne bestyrelsesmedlemmer. Det hjalp dem ikke. Jeg mener, at danske mælkeproducenter generelt har stor indsigt i eksport af mejeriprodukter, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vores bestyrelsesmedlemmer har det, siger Bent Juul Sørensen, der er mælkeproducent, formand i danske andelsselskaber og medlem af Arlas bestyrelse. Både svineproducenternes formand, Torben Poulsen, og næstformand for mælkeproducenternes forening, Birger Pedersen, vil derimod gerne have eksterne bestyrelsesmedlemmer. JP.

SVINEFABRIKANTER BETALER INGENTING 
Mens svinefabrikanter ikke skal betale til amt og højst sandsynligt heller ikke til kommunen for at få deres ansøgninger behandlet, så skal jeg som almindelig borger betale for at få at vide, hvad der sker her omkring. Vi må konstatere, at vi danske skatteborgere skal betale for landmændenes sagsbehandling og finde os i lugt, fluer, en stadig mere fattig natur og andre miljøgener. Lars Roger Sørensen, Morud. FYENS.

JORDBÆRFORSKERNE UDVIDER SÆSONEN
Forskningscenter Årslev kan byde på jordbær i endnu to måneder. Forskerne har nemlig med held dokumenteret, at der kan manipuleres med den naturlige sæson, så der kan serveres friske jordbær adskillige uger ud over den sædvanlige sæson.

CARLSBERG UNDERGRAVER SMÅ BRYGHUSE
De små spillere i ølindustrien er vrede over, at når Carlsberg indgår en aftale med en café eller restaurant i de store byer om leverance af Jacobsen-øl på fad eller flaske, er det ikke ualmindeligt, at de små bryghuse samtidigt ryger ud som leverandør. Det skyldes blandt andet, at Carlsberg betaler klækkelige »markedsføringsbidrag«, påpeger en række af de små bryggerier. Vi ved jo, at Carlsberg betaler store markedsføringsbidrag til de kunder, der har deres produkter. Det hører jeg, når jeg er ude i marken. Mange vil gerne have vores øl, men de holder sig tilbage, når vi ikke vil betale markedsføringstilskud, siger salgschef Palle Beck fra det nordsjællandske mikrobryggeri Brøckhouse. Carlsberg Danmarks kommunikationschef Jens Bekke afviser på det kraftigste, at der laves nye eksklusivaftaler. Han understreger, at Carlsberg og Jacobsen ikke ser mikrobryggerierne som konkurrenter, men er stærkt interesseret i at udvikle markedet for specialøl sammen med dem. Det er ikke en nyhed, at Carlsberg betaler godt og grundigt for mest muligt at holde andre ude.
Vi sætter link til en tidligere artikel i Ugebrevet MEALS 20/2002 om dette emne: Carlsberg har altid betalt for at holde andre ude. BERLINGSKE. MEALS

OP MOD 200 HOLLANDSKE GÅRDEJERE I MIDT-VEST
Der er et sted mellem 150 og 200 hollandske landmænd i Midt- og Vestjylland, oplyser driftsøkonom Jacob Frey Hansen fra Landboforeningerne i Viborg Amt.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?