Business med Østen: Ta'r de vores jobs? Nej, det gør de ikke; de får dem nærmest forærende fortrinsvis¤via vort¤ omkostningsniveau. I Danmark har vi i mange år benyttet flosklen verdens bedste på stribevis af områder. Ikke mindst er regeringen flittig bruger af denne forfejlede retorik, fx på skoleområdet (Se Ugebrev 34/2004). Hvis man nu underspillede i stedet for at overspille, ville man nok være lige så tæt på sandheden, og måske opnå, at en vigtig prås gik op for politikere, organisationer og befolkningen som helhed.
Arbejdstiden skal op
Skal vi ryste i bukserne for konkurrencen fra lavprislandene, og risikerer vi, at vores produktionsvirksomheder må lukke og slukke?
Spørgsmålene har været omtalt i Ugebrevet MEALS i årevis, men nu er sagen efterhånden også poppet op i¤flere brancheorganisationer, måske fordi det værste man kan gøre, er at stikke hovedet i sandet og håbe på, at et eller andet vil vise sig. Det gør det måske også, men det skulle nødigt være enden på legen.
I Sverige har man¤omsider også sat fokus på diskussionen om konkurrencen fra Baltikum. Der holdes møder & konferencer, kurver & tal florerer i et omfang, som minder om panik.
Den med at Østens varer går itu, næsten før de bliver pakket ud, er fallittens vej. Vi skal til at belave os på, at det at sy kitler og samle mobiltelefoner o.l. til forhøjet pris ikke fremmer afsætningen.