Det har din mor ikke fortjent

Det mest anvendte tal på tykke & fede danskere er 1.450.000, men det burde nævnes, at de 400.000 vejer for meget på grund af medicinindtagelse mod depressioner.

Igennem årtier har man holdt den ene kongres efter den anden, slankebøger er linet op i meter-lange-rækker på bibliotekernes og boghandlernes hylder, tillæg i ugebladene, udsendelser i fjernsynet og stribevis af udsagn fra ernærings- og madeksperter.

Går man udsagn og materiale nærmere igennem, konstaterer man hurtigt, at kostrådene - selv fra de samme rådgivere - skifter så den ene vej og så den anden vej. I marts 2002 spurgte vi i månedens spørgsmål vore læsere:

Synes De madeksperterne skifter holdning for ofte?

JA 60,6%

NEJ 39,4%

I tv-udsendelser om madlavning ses næsten altid en madguru, der snitter, snitter og snitter grønsager, tager hastige tag på en kæmpe peberkværn og samtidig taler om almindeligheder, som selv piger og drenge i skolekøkkenet kender i forvejen.

Kræv erstatning

Når fjernsynet vil illustrere, en slankekur, så inddrages forsøgspersoner, der som udgangspunkt har en svimlende overvægt. I en måned eller to tildeles disse fede personer langt færre kalorier end det sandsynligvis er forsvarligt. Det kan derfor ikke udelukkes, at kuren, som ofte er kædet sammen med stor energiudfoldelse, påfører dem skade. I givet fald bør tv-stationen kunne drages til ansvar.

Debatten om overvægt fylder kolossalt i medierne, og iblandt er der saglighed om problemet, for mange danskere bør slanke sig. Hyppig brug af kniv og gaffel kan let føre til en forkert livsstil.

Man dør hurtigere af sult

Underernæring er også en meget alvorlig sag. Dette område debatterer samfundet kun en passant. Det er dybt beklageligt, for man dør hurtigere af sult end af diabetes2.

Med hensyn til underernæring er den bedste medicin, som findes, at få et bedre bespisningsmønster på sygehuse, plejehjem og i hjemmeplejen. Problemet er ikke så meget den kost, der serveres, som at få syge og ældre til at spise maden op. Maden som tilberedes på landets sygehuse er ernæringsrig & velsmagende, og sagen er derfor, at de syge næsten ikke - uanset maden - har nogen særlig appetit.

Selv raske ældre spiser ofte kun som en fugl. Derved befinder de sig hele tiden på livsfarlig slankekur, hvor de i stedet har brug for mad. Det er kun sporadisk, man hører ernærings- og madeksperter ytre sig på dette område. Muligvis fordi der ikke er berømmelse, og hvad det tillige kan kaste af sig, i emnet? En af vejene frem i dette vigtige spørgsmål kunne være at servere flere og mindre måltider, for synet af en fyldt tallerken kan ofte være nok til at fratage syge og ældre selvtilliden og appetitten til at gå i gang med måltidet.

Det har din mor ikke fortjent

Der er flere initiativer, man kunne tage i anvendelse, for underernæring er måske - når alt kommer til alt - den sygdom, der slår flest gamle ihjel. Kunne man generelt få de syge og mange ældre til at spise 25% mere, ville det hjælpe meget på deres styrke.

Hyppigere samvær med deres børn, børnebørn og venner ville skabe glæde & adspredelse hos syge og ældre og få dem til at se lidt lysere på tilværelsen & muligvis lokke en ekstra bid ned.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?