Danmarks bedste gulerod
I Sidste uge kåredes Årets Grand Cru Gulerod. Vinderen blev en Bolero-type fra Lammefjorden.
Fynsk champignongartneri har fremgang
Fire ud af ni danske champignongartnerier er lukket inden for det seneste år på grund af priskonkurrence fra Polen, skriverErhvervsbladet. Men hos Egehøj Champignon på Fyn er der fremgang.
Vi spiser mere sukker
Danmark er det eneste nordiske land, hvor sukkerforbruget er steget fra 2000 til 2004. I 2004 spiste hver dansker 105 gram sukker hver dag, mens vi i 2000 kun spiste 101 gram. Det svarer til, at hver dansker årligt spiser 1,5 kilo mere, siger konsulent i Landbrugsraadet Finn Christensen til Ritzau.
Galla-Salater
Galla Food i Søndersø har modtaget årets Janteknuserpris på 10.000 kr. Den fynske leverandør af pålægssalater modtog prisen, fordi virksomheden på få år har etableret en innovativ produktionsvirksomhed, hvor fleksibilitet, produktudvikling og kvalitet er nøgleordene. Janteknuserprisen uddeles hvert år af Fyns ErhvervsCenter.¤¤
Danmark nu i top som fødevareimportør i EU
Selv om Danmark har en meget stor fødevareproduktion baseret på danske råvarer, hører vi i dag til et af de europæiske lande, der har den højeste import af fødevarer. På ti år er Danmarks årlige fødevareimport fordoblet til 40 mia. kr. i 2004. Det svarer til en import på 9.500 kr. pr. dansker, viser en undersøgelse, som Landbrugsraadet har foretaget. Tallene er overraskende, fordi Danmark selv har en meget stor fødevareproduktion, siger konsulent i Landbrugsraadet, Klaus Jørgensen. Han skønner, at den danske import dækker en fjerdedel af danskernes forbrug af fødevarer. Forbrugerne får et større udvalg af fødevarer til lavere priser, fordi konkurrencen fra de udenlandske producenter presser priserne ned, forklarer han.
Alliancer mod discountbølgen
En række dagligvarebutikker satser nu målrettet på partnerskab med små fødevarevirksomheder i kampen mod discountbutikkernes enorme fremmarch. Det er en oplagt måde at differentiere sig fra konkurrenterne, lyder analysen i en rapport fra Landbrugsraadet. Irmas satsning på produkter fra det lille økologiske mejeri Thiese er et eksempel på en vellykket alliance. Discountbølgen er så kraftig, at den skaber en modbølge. I hverdagen handler vi basisindkøbene i Lidl, Netto og Fakta, men op til weekenden vil vi gerne have kvalitetsprodukter. Det kommer specialvarekæder som Irma og ISO til gode. Og partnerskaber kan udvikle kvalitetsprodukterne, siger konsulent Torben Vestergaard Nielsen, Landbrugsraadets politisk-økonomiske sekretariat.¤ MEALS
Rigtigt mange bønder vil til udlandet
Ganske vist opgav en række danske svineproducenter med Jørgen L. Tørnæs i spidsen i sidste uge¤ at gennemføre et projekt i det sydlige Rusland. Men mange andre har mod på at etablere svineproduktion i udlandet. 175 mødte således op til et møde om at drive landbrug i udlandet arrangeret af LandboSyd i Aabenraa. MEALS
Vi vrager i stor udstrækning danske æbler
For tiden bugner æbleplantagerne med lækre æbler, men alligevel er det udenlandske, vi først sætter tænderne i. Det er den lavere pris, der gør, at vi især spiser flere tyske æbler end danske. Der er set eksempler på, at der er solgt tyske æbler på det danske marked til den halve pris af de danske, og dertil kommer at de tyske æbler kvalitetsmæssigt ikke står tilbage for danske æbler. MEALS
Coop trækkes ned af Sverige
Nordens største dagligvarekoncern går fortsat tilbage i indtjening. Bag tallene ligger vedvarende problemer med de svenske forretninger, som ikke kan trækkes op af en betragtelig forbedring i den danske virksomhed og et stadigt stærkt resultat i den norske. Børsen
Bähncke samme vej som K-Salat
Den danske producent af blandt andet Bähncke sennep og ketchup er blevet solgt til den norske fødevarekoncern Rieber & Søn A/S, oplyser Ritzau. Dermed har den norske virksomhed inden for kort tid fået fingre i to af de mest kendte danske brands overhovedet. MEALS
Mælkekrig brudt ud i børnehaven
Mejeriforeningen er bekymret over, at hver fjerde børnehave ikke mere serverer mælk, men vand til frokost. Men læge Vibeke Manniche jubler, og siger at det skal børnehaverne have rigtigt (red: forkert?) mange tak for. MEALS