Igennem de seneste år har vores tyske naboer for alvor sat sig for og med succes formået at erobre en større og større andel af det europæiske marked - herunder også det danske - for pålæg og pålægsspecialiteter.
Fremstødet har naturligvis haft gode forudsætninger for at blive en succes, fordi Tyskland gennem mange år sammen med Belgien og Frankrig er kendt for at fremstille Europas bedste pålæg.
Specifikt har der været lagt vægt på såkaldt tyngde-reklame (information) for produkterne, og denne form har i høj grad skabt interesse og dermed smag for tyske pålægsprodukter blandt danske butikskæder og storkøkkener.
Man skal derfor nok ikke regne med, at det fra baghjul bliver en let sag for andre at presse sig forbi.
- Men man har da altid lov til at gøre forsøget.