Arla Foods amba
Til marts lancerer Arla en økologisk variant af A38 Naturel. Dermed springer Danmarks mest solgte syrnede mejeriprodukt med på den boomende økologiske bølge.
Når Arla lancerer A38 0,5% økologisk til marts får danskerne en økologisk variant af den kendte, let syrlige og aromatiske smag. A38 blev lanceret i 1938 - heraf navnet - og er siden blevet en klassiker på de danske morgenborde. A38 indeholder bl.a. acidophilus-kultur, som siden 1920 har været kendt for sin gavnlige indflydelse på mavens balance.
A38 0,5% økologisk koster 12,95 (vejl. udsalgspris).