Den farligste alder for sygdom og død er almindeligvis fra man bliver pensionist. På dette trin har de fleste lagt den længste levetid bag sig. Levealderen for befolkningen er de sidste 30-40 år steget markant, og tilmed er mange flere ældre i aldersmæssig sammenligning nu om stunder mere friske & rørige og på grund af tidligere pensionsalder fået langt mere fri-tid (fri & tid). Tid - altså for god tid - er ofte pensionisters værste fjende. De keder sig og luller sig nærmest ind i en tummerum, som ikke eller delvis ikke passer til deres fysiske og tankemæssige formåen.
De fleste sætter sig ved morgenbordet, læser avis, spiser frokost, sover til middag, drikker eftermiddagskaffe, spiser aftensmad, ser fjernsyn, drikker aftenkaffe, og så er den dag gået, og næste dag på samme vis...¤ Indimellem et besøg på bibliotekets læsesal, bodegaen eller til bankospil. Var det så skak eller bridge, fordi ca. en sjettedel af kroppens energiforbrug brændes af hjernen, og ved så tankekrævende spil som de nævnte, hvor der nemt går fem-seks timer, er energiforbruget væsentlig mere.
De tager på i vægt, fordi de ikke brænder deres indtagne kalorier af. De kommer til at lide af for højt blodtryk, sukkersyge og muskler og led kommer ud af træning.¤ Blodtrykket vil stige med alderen, men det er absolut ikke en naturlov - højst for 10%, for tilstanden afhænger meget af det liv, man lever. Man behøver ikke være asket, men der skal være balance i tingene.
I princippet er de fleste alt for raske og rørige til at være på efterløn, men når først de er kommet det, så går der ikke mange år, før de virkelig i ordets forstand er blevet pensionister.
Det de for alt i verden skal er at få motion, så de forbrænder deres indtag af kalorier og tillige meget vigtigt holder gang i systemet. Det kan siges kort: Enhver, der kan gå, bør gøre det regelmæssigt og systematisk.
