Mange opfatter svinekød som fedt kød, men det er generelt forkert og gælder i hvert fald ikke for mange af de mest anvendte kødstykker. Det der ofte er galt er tilberedningsproceduren. Vi har kigget en række køkkenfolk som kokke, økonomaer o.l over skulderen, og har bemærket at nogle steger magert kød ved for hård varme - det skyldes ofte tidnød. Desuden tilberedes der for meget over een kam.
Det koster samfundet bunker af penge at fravælge svinekød. Kødets protein har høj biologisk værdi, dvs at det indeholder alle de aminosyrer, som er livsnødvendige for mennesker. Svinekød er særlig rigt på B-1 vitamin - ovenikøbet vor bedste kilde i Danmark. B-12 vitamin kan man kun få i animalske produkter, da de slet ikke findes i vegetabilske produkter.