Brødpriserne er steget

Brødpriserne er i gns. steget med 7 procent siden nytår på grund af stigende kornpriser. Den sønderjyske brødproducent Kohberg Brød mener, at forbrugerne godt kan gøre sig klar til flere prisstigninger. Adm. direktør i Kohberg Brød, Jan Gerber regner med, at kornpriserne fortsat vil stige: "Der er spekulation i kornpriserne i øjeblikket, det er de tyske biobrændselsanlæg, der presser priserne op og sidste år var der dårlig hvedehøst flere steder i Europa", skriver Børsen.

Arlas formandsvalg endte i kompromis

En dansker er atter i spidsen for det dansk-svenske mejeriselskab Arla Foods amba efter svensk uro i baglandet. Efter repræsentantskabsmødet i Århus blev Ove Møbjerg enstemmigt konstitueret som bestyrelsesformand efter Knud Erik Jensen, mens den svenske favorit Åke Hantoft fortsat må nøjes med næstformandsposten. Den nye formand lover både kontinuitet og et tættere samarbejde mellem den danske og svenske del af Arla. "I dag har vi en størrelse og en opfattelse af, hvad der sker omkring os, der ser fornuftig ud. Så vi fortsætter linjen," siger Ove Møberg. Han er desuden stærk tilhænger af andelstanken og lover, at den ikke vil stå i vejen for Arlas udvikling. Børsen¤

Skærpet tjek af dyretransporter

Forbrugerminister Carina Christensen vil nu efter den seneste uges afsløringer af ulovlige dyretransporter, der passerer uhindret gennem fx Tyskland og Frankrig, tage sagen op i EU. Veterinærdirektør Preben Willeberg er sendt til Bruxelles for at rejse sagen overfor veterinærdirektørerne fra de øvrige EU-lande. Målet er at få afklaret, hvorfor veterinærmyndighederne i de øvrige EU-lande ser gennem fingre med at reglerne overtrædes. Carina Christensen håber at få tilsagn om, at de øvrige EU-lande vil skærpe kontrollen og sikre, at reglerne fremover følges. JP

Fiskeridirektoratet stopper landing af 4 tons torsk

Fredag den 11. maj blev der kontrolleret på havnen i Nexø, at et fartøj fra Estland var anløbet med knap 4 tons torsk. Der skulle have været landet til Bornholms Sea Protein. Kontrollen af landingen viste, at der var flere ulovlige ting i forhold til fartøjet. Fartøjet havde ikke anmeldt til Fiskeridirektoratet, at det ville ankomme til Nexø og lande torsk. Det er et krav, at torskelandinger skal anmeldes før ankomst og landing. Anmeldelsen skete først et kvarter efter landing. Meldingerne skal blandt andet give kontrollørerne bedre mulighed for at beslutte, om det er en landing, som bør kontrolleres. Der var redskaber med små masker om bord, og det er ikke tilladt, når fartøjet er på torskefiskeri. Fangsten blev tilbageholdt og sagen blev overgivet til politiet.

Tvivl om fremtiden for "6 om dagen".

Der er endnu ikke truffet politisk beslutning om at lade kampagnen "6 om dagen" fortsætte eller afsat økonomiske midler til det. "Nu vil vi gå ind og se på det. Vi skal evaluere kampagnen for at se, hvordan den virker, og om man kan få endnu mere ud af det ved at gå videre," sagde forbrugerminister Carina Christensen i Folketingets spørgetime tirsdag. "Det er vældig bekymrende, hvis man stopper det her, inden det er begyndt at virke. Det kan godt være, man skal evaluere kampagnen og ændre nogle ting - men man har jo i hvert fald fat i en hel masse danskere," siger Socialdemokraternes forbrugerordfører Mette Gjerskov. Ritzau

Frugtkvarter på 234 danske skoler¤

89.805 elever på 234 skoler får i dag besked om, at de får gratis frugt i to måneder efter sommerferien. Skolebørn fra alle egne af Danmark kan se frem til et dagligt frugtkvarter efter sommerferien, hvor børnene får en pause og klassen spiser frugt sammen. Fødevareministeriet har netop bevilget 7,5 mio. kroner til at hjælpe frugtordningerne i gang på danske folkeskoler. Skolerne kan nu gå i gang med at lave aftaler med leverandører af frugt, så eleverne kan få gratis frugt i mindst 40 skoledage fra 3. september 2007. Børn skal have en sund kost med meget frugt og grønt for at vokse og trives, lege og lære. Frugtordninger på landets folkeskoler skal grundlægge gode, sunde madvaner hos børnene og jeg ser frem til at følge projekterne. Jeg håber naturligvis, at skolerne, eleverne og deres forældre bliver så glade for det daglige frugtkvarter, at de fortsætter med en forældrebetalt ordning, når kampagne-perioden slutter, siger fødevareminister Hans Chr. Schmidt. De to måneder med gratis frugt til hele klassen skulle gerne give elever og forældre appetit på at fortsætte. Samtidig har skolerne fået erfaring med at administrere ordningen. Målet er at få etableret forældrebetalte, klassebaserede frugtordninger på skolerne.

Nyt internationalt kræfttidsskrift

Kræftens Bekæmpelse får æren af at huse det nye internationale tidsskrift Molecular Oncology, som skal tage kampen op mod førende tidsskrifter som Cancer Research og Cancer Cell. Det første eksemplar er allerede tilgængeligt i en netudgave.

Leverandøekataloget Catering Guiden

Har de ikke allerede modtaget et eksemplar af leverandørkataloget Catering Guiden så ring på 44999001, 28911204 eller e-mail til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - så sender vi straks et eksemplar franko.

¤

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?