Klik på artiklen og se hele listen

(22.8.) Reserverede borde står tomme. Det er et voksende problem og virkeligt tarveligt, at gæster, der har reserveret bord  på en restaurant ikke dukker op. Efterhånden opleves denne respektløse adfærd mere og mere og firamer ikke undtaget, og derfor, som i udlandet, lad kunderne reservere ved deres kreditkortnummer og trække dem der udebliver eller ved afbud i sidste øjeblik med fx den forventede regning på middagen.

Det var et emne MEALS afdøde mangeårige medarbejder Geert Horst opfordrede Horesta til at tage alvorligt fat på. Men nu udtaler HORESTAs direktør, Lone Njor Hulth, at hun har fuld forståelse for de restauranter, der i fremtiden vil kræve penge af udeblevne kunder. MEALS.

 

(22.8.) EU-udvidelse er guld værd for danske fødevarevirksomheder. Siden EU for tre år siden fik 10 nye medlemslande, er den danske fødevareeksport steget fra én milliard kroner til 2,5 milliarder kroner. Alt tyder på, at stigningen vil fortsætte. For tre år siden frygtede de danske virksomheder at blive udkonkurreret af de nye medlemslande, fordi de havde langt lavere produktionsomkostninger end i Danmark. Men nu har det vist sig, at resultatet er et helt andet. "Den stigende eksport viser, at danske landbrugs- og fødevareprodukter ikke bare er konkurrencedygtige på pris, men også på kvalitet", siger Landbrugsraadets cheføkonom, Leif Nielsen. Især eksporten af fødevarer til Polen er en succes. Den udgør nu 13 pct. af den samlede danske eksport til Polen. Berlingske. 

 

(21.8.) Mere fokus på sunde bær. Et partnerskab mellem forskere fra Forsøgscenter Årslev og medarbejdere hos Rynkeby Foods skal undersøge, om tiden er mere moden til at sætte sunde

solbærprodukter af høj kvalitet på hylderne. Projektet, der støttes af Fødevareministeriet, skal vurdere, om det internationale marked er modent til at aftage solbærprodukter, som særligt er udviklet med fokus på kvalitet og sundhed. Fyens.

 

(21.8.) Den nøgne vare. Danskere er ikke særlig mærkevarefikserede, når det gælder madvarer, det viser en undersøgelse, som har kortlagt, hvad danskerne skriver på deres indkøbslister. Undersøgelsen viser, at der kun på hver tredje liste er nævnt et brand i stedet for en vare. Kun Kærgården figurerer ret ofte på danskerne indkøbssedler. Stærke mærker som Tuborg, Carlsberg og Coca Cola bliver kun sjældent nævnt på listerne, der står oftest kun øl og cola, eller også er produkterne ikke nævnt på listerne. Jyllands-Posten.

 

(20/8) Er tavsheden sandheden? For et par år siden var der megen debat om, at  økologisk landbrugsdrift forårsagede mangel på protein i kornet, flere bakterier og stort dioxinindhold i økodyr, skimmelog svamp i afgrøderne med heraf følgende øget allergi og overfølsomhed hos både mennesker og dyr.

Hvorledes sådanne ulemper vil indvirke på sundhedstilstanden hos befolkningen har stort set ikke fået Fødevareministeriet, Ernæringsrådet, økologer eller politikere til at reagere. Årsagen til deres manglende lyst til at gå i debat om disse spørgsmål 
må skyldes, for ellers havde de med garanti været på banen, at man bare tier & samtykker.

- For 50-100 eller endnu flere år tilbage, hvor landbrug pr. definition var ved håndkraft (økologisk), ramtes befolkningen i stor udstrækning af utallige sygdomme, som skyldtes bakterier, skimmel, svamp og for få proteiner. MEALS.

 

(19/8) EU¤øger hobbystøtte. I 2006 modtog 62.000 danske "landmænd" 7,3 mia. kr. i direkte støtte fra EU. Det er langt flere end før EU's seneste landbrugsreform, hvor der var ca. 47.000.

Det er især mange hobbylandmænd, der er blandt de nye modtagere. De kan efter de nye regler modtage støtte til blandt andet græsmarker til hestehold. Sandt er det, at næsten intet kan forekomme mere charmerende end "kom du store prr-hest lad mig klappe dig", men udover denne herlige oplevelse, så modtager de altså også støttebidrag i stort omfang. MEALS.

 

(18/8) Global-opvarmning er i år gået udenom Danmark. Sommeren har været så hundekold, at mange ligefrem begyndte at efterspørge lidt global-opvarmning.

Turisterne har svigtet, Tivoli og udendørs servering har haft færre besøg og værst - ingen bikini-piger.

Ville man så købe en rejse til solskin, så var alt, bortset fra Grønland hvor bureauet sagde, at det var blevet varmere, udsolgt. MEALS.

 

(17/8) Socialdemokraternes velfærdsløfter er, som de siger, over tid. Da deres formand Helle Thorning Schmidt forleden fremlagde partiets program om velfærd, blev man hurtigt klar over, at hun ikke skulle nyde noget af at lave kontraktpolitik (tid & beløb) med befolkningen.

Helle Thorning Schmidt redegjorde for velfærdsprogrammets 29 punkter - blandt andet om gratis skolemad, men man bemærkede, at hun flere gange - lidt spagt og indskudt - sagde den lille men betydningsfulde sætning: over tid.

 

Når hun ikke mere præcist end over tid kan fortælle om gennemførelsen af¤sine forslag, så er det forståeligt, at hun afstår fra kontraktpolitik med vælgerne. MEALS

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?