Mortalin A/S

Her i sommertiden er det rart at åbne vinduer og døre for at holde rumtemperaturen nede. Det er dog samtidig en invitation til fluer, bier, hvepse, myg, møl og andre insekter, der ofte fristes til at søge inden døre i jagten på føde. Det sker også, at fugle navigerer forkert gennem et åbent vindue - og en mus smutter ind, når en dør står på klem.
 
I private hjem er insekterne primært et stort irritationsmoment. Mere alvorligt er invasionen for virksomheder, der beskæftiger sig med fødevarer og andet, hvor hygiejnen skal være i top. Sådanne virksomheder skal være sikret effektivt mod skadedyr, som kan ødelægge og forurene fødevarer.

"Når fødevarestyrelsens kontrollanter besøger virksomhederne, udskriver de ofte bøder for manglende insektnet," siger biolog Louise Paaschburg, A/S Mortalin. Reglerne om fødevarehygiejne er heller ikke til at tage fejl af:
 
Restauranter, cafeterier, professionelle køkkener, bagerier og lignende arbejdspladser skal være sikret mod alle former for ydre forureningskilder, herunder insekter, gnavere og andre skadedyr.¤

Vinduer, som kan åbnes ud mod omgivelserne, skal om nødvendigt forsynes med insektnet, der let kan fjernes og rengøres.
 
Værd at vide
 
"Et godt råd ved køb af insektnet er at kontrollere, om nettet kan afmonteres og rengøres. Det kræver myndighederne, og en hel del insektnet lever ikke op til disse krav. Desuden bør nettet være udført i en stærk, vejrbestandig og UV-resistent glasfiber," oplyser Louise Paaschburg.
 
"I dag kan man få insektnet til alle typer af vinduer og døre. De fleste net kan monteres uden at bore eller skrue i vinduesrammer og dørkarme. I produktionslokaler er den bedste løsning ofte at indbygge nettet i eksisterende rammer og karme. I kontormiljøer og boliger kan nettet f.eks. opsættes som rullegardin."
 

PRESSEKONTAKT:
Biolog Louise Paaschburg, A/S Mortalin,

 

Telefon 56 36 10 69 - direkte 56 36 59 36
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?