Restauranterne må påregne at skulle fedte for gæsterne

(26.3.2008) Individualiseringen vinder mere og mere frem, og den med "hvad fatter gør..." gælder ikke mere i ret mange hjem. Det betyder også, at fx restauranterne måske skal overveje, at finde deres tidligere store a la carte spisekort frem igen. Ganske vist er der nogle variationsmuligheder i 2-3-4 retters menuer, men de mangler alligevel det unikke individuelle præg.

Fremtidens udespisere vil sandsynligvis mere og mere foretrække selv at sammensætte deres middag ud fra et bredt udvalg.

Det er klart, at det store menukort med alskens muligheder kræver resurser både med hensyn til råvarer og¤ personale, men det er som bekendt ikke et problem, man som gæst spekulerer over. Set fra den side er det afgørende om restauranten kan levere hver enkelt gæst en oplevelse. 

Individualiseringen har også i langt større omfang end tidligere gjort sit indtog i køkkenerne på landets sygehuse. Man er blevet klar over, at det gælder om, at patienterne får en bid ned fremfor bare at lade maden stå.

Produktionsvirksomhederne må også hele tiden tage udgangspunkt i den konkrete forbruger. En til en er nok at sætte sagen på spidsen, men det betyder i hvert fald øget differentiering i produktionen. 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?