Kan vi tåle flere prisstigninger?

(19.5.2008) Der er vist ved at være lagt på alt, hvad der kan lægges på. For et halvt års tid siden blev husholdningsbudgettet for en familie med to børn opgjort til at være steget med ca. 3-4.000 kr., men nu hedder tallet i stedet ca. 7-8.000 kr., og tilmed kan danskerne forvente langt højere priser på kød - måske op til 40%.

Går man mange¤varepriser igennem, også dem som ikke har med mad og drikke at gøre, så viser det sig hurtigt, at der næsten er lagt på alt. Benzin, olie og renter er ligefrem drønet i vejret. Det kan ikke blive ved med at gå, og derfor må forbrugerne selv tage¤nogle forholdsregler. 
 
En type forholdsregel kunne blandt andet være at genoptage: Kødløs ugedag, som man herhjemme kendte under II Verdenskrig. Dengang var årsagen kødmangel, fordi tyskerne importerede så store mængder af vores kød, at der ikke kunne blive nok til os selv i alle ugens 7 dage. Sådan er det ikke i dag, men måske er det alligevel to sider af samme sag. Fordi de voldsomme prisstigninger, der allerede har fundet sted, og de yderligere omsiggribende der er i udsigt, vil nødvendigvis medføre mærkbare ændringer i mange danskeres forbrugsvaner.

Spisesteder som restauranter og kantiner må ty til højere priser, og så er spiralen i omdrejninger.

- MEALS hjemmeside har i ca. ti år gennemført et månedligt spørgsmål til sine læsere, og svarene har i mange tilfælde vist sig at være karakteristiske for udviklingen på mangfoldige områder.

I denne måned spørger vi: Agter du at spare på feriebudgettet i år?

Måneden er ganske vist ikke gået endnu, men tendensen er tydelig, idet 42% har svaret: At det agter de at gøre!



Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?