Har vi for lidt af dét, man havde engang?

(23.5.2008) Individualisering kendetegner den moderne forbruger. Det er supermarkederne helt klar over, og derfor har de typisk et bredt udvalg af de forskellige varetyper på hylderne.

Mange, muligvis de fleste restauranter er nærmest gået den modsatte vej. De har droppet a la carte spisekortet, hvor hver¤gæst kunne vælge den ret, man lige nu ønskede.

Nu til dags er det mere almindeligt, at gæsterne kan vælge mellem to, tre eller fire retters menu, hvor man ganske vist kan variere lidt, men i det store og hele, er maden ens eller ret ens på alle tallerkner. Det individuelle præg, hvor hver enkelt gæst får sin egen madoplevelse er i egentlig forstand ikke helt til stede mere. Spiserestaurantbesøg beror i høj grad på oplevelsen, og så forslår en form for flok-menuer ikke helt.

Med det alsidige udvalg af køkkengrej en restaurant kan råde over, skulle muligheden være til stede for at tilbyde gæsterne et inspirerende bredt a la carte spisekort.

Måske skulle spiserestauranter tænke lidt over, om de har for lidt af det, man havde engang, og for meget af det, man har nu om stunder.

I hvert fald tyder meget på, at den unge generation savner at opleve lidt af dét, deres forældre og ikke mindst deres forældre¤beretter så meget om. Men det er måske en myte, ligesom når de fortæller, at da de var unge, var der om sommeren solskin hver dag, og meterhøje snedriver hele vinteren.

Hukommelsen er kort, men erindringen lang.

 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?