Kilde: Fødevarestyrelsens faglige portal: altomkost.dk

Danskernes spiser stadig for få kartofler. Siden 1985 er kartoffelindtaget faldet med ca. 40 gram pr. dag. Faldet er hovedsaligt sket i perioden 1985-1995, mens indtaget har ligget nogenlunde stabilt i perioden 1995-2000/2001. Det viser undersøgelsen af danskernes kost, "Udviklingen i danskernes kost 1985-2001", fra Fødevareinstituttet.

Voksne og større børn anbefales at spise ca. 250 gram kartofler om dagen, men der bliver kun spist knap 105 gram pr. dag.¤Mængderne er vejledende og beregnet ud fra et energibehov på 10 MJ. Ved større eller mindre energibehov kan mængderne justeres med +/- 50 gram pr. MJ.

Kartofler har stor næringsværdi og indeholder næsten alle vitaminer, specielt er de en vigtig kilde til vitamin C og kostfibre i den danske kost. De indeholder også mange mineraler, især kalium.

Måltidsforsøg har vist, at kartoflen er en af de fødevarer, der mætter bedst. Samtidig indeholder kartofler (kogte eller bagte) ikke noget fedt og er med til at påvirke energifordelingen i positiv retning. Hvis man vil opnå størst mæthed for færrest kalorier, skal man spise kartofler.

Nogle kartoffelretter og - produkter har så højt et fedtindhold, at det overskygger de positive ernæringsmæssige egenskaber ved kartoflen. Det gælder som regel flødekartofler, kartoffelsalat, pommes frites, og kartoffel chips.

Kogte kartofler indeholder 0,3 gram fedt pr. 100 gram. 
Flødekartofler indeholder 11 gram fedt pr. 100 gram. 
Pommes frites indeholder 19 gram pr. 100 gram. 
Kartoffelchips indeholder 34 gram fedt pr. 100 gram. 
Ovnklare kartoffelprodukter som f.eks. kartoffelbåde eller - skiver indeholder ca. 3-10 gram pr. 100 gram i rå tilstand, men kan indeholde mere. I spiseklar tilstand bliver fedtindholdet lidt højere, fordi der fordamper vand under tilberedning.

Kostundersøgelser viser, at langt den største del af kartoffelindtaget indtages som kogte eller bagte: 79 % i 1985, 67 % i 1995 og 70 % i 2000/2001.

¤

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?