Gourmet-økonomien er ved at brænde på.
(30/7) Langt de fleste gourmetrestauranter kan økonomisk næsten ikke løbe rundt. Det er naturligvis mange kokkes ønske at få foden under eget bord og skabe en restaurant med høj faglig standard. Nogle satser på at få en gourmetrestaurant, men desværre viser det sig, at kun ganske få af denne type restauranter kan holde økonomien i balance.
På trods af en kuvertpris på ca. 1000 kroner uden drikkevarer, så er det alligevel ikke nemt at få det til at løbe rundt.
Mange gourmetrestauranter oplever, at gæsterne ikke kommer igen, og det medvirker i høj grad til, at besøgstallet siver.
Det eventyrlige var der ikke, eller det gik ikke rent ind.¤
(29/7) Mellem 20 og 30 tons oksekød er kaldt tilbage fra slagterbutikker, supermarkeder og cateringfirmaer. Det sker fordi¤Fødevareregion Nord har konstateret salmonella i kødet, der stammer fra Hadsund Kreaturslagteri.
Der er tale om salmonella af Dublin-typen, der forårsager flere sygdomstilfælde end andre salmonellatyper og ofte viser sig ved blodforgiftning. Oksekødet stammer fra tre dages slagtninger i slutningen af juni på Hadsund Kreaturslagteri.
Fødevareregion Nord oplyser, at det er sjældent, det sker, og normalt afsløres bakterien ved vores screeninger ude hos landmanden. Det er meget sjældent, det når frem til slagterierne eller forbrugerne, siger Irma S. Lahrmann, sektionsleder i Fødevareregion Nord. MEALS.
Store maskiner er en mangelvare
(29/7) 2007 var et godt år for de danske planteavlere, og det kan mærkes hos maskinhandlerne. Vi har en leveringstid på et halvt år i øjeblikket på de maskiner, vi ikke har på lager. Det har vi aldrig været ude for før, fortæller indehaver af Jelling Maskinforretning, Holger Skjoldemose. Ligesom i resten af samfundet går købelysten op, når kronerne triller ind i kassen. Det er de store maskiner som mejetærskere, plove og såsystemer, der er bud efter. Landmændene har selv de små maskiner, eller kan skaffe dem brugt billigt, mens de større maskiner er en tilsvarende større investering, siger landskonsulent Jens Johnsen Høy fra Agrotech, der har fingeren på pulsen, når det drejer sig om tendenser indenfor landbrug. VAF
Danske landmænd kan hente gevinst i Rumænien.
(28/7) Mange danske landmænd opkøber jord i Rumænien i tro om, at priserne på jord vil stige i løbet af relativ kort tid. Frank Madsen, administrerende direktør for Roden Invest, siger: "Landmændene har store friværdier, der er skabt via konjunkturstigninger i Danmark. Det er penge, der skal ud og være aktive.
Det er svært at gøre dem aktive herhjemme. Derfor er det oplagt at investere de mange penge i jord i Rumænien. Præcist, som vi har valgt at gøre". Roden Invest A/S har allerede 5000 hektar jord i Rumænien, og satser på at investere i yderligere 4000 hektar. Landbrugsraadet.
Thisted sælger mange øl på Sjælland.
(28/7) Thisted Bryghus sælger nu en fjerdedel af sin produktion på Sjælland og oplever dermed fremgang på ølmarkedet med godt 10 procent i omsætningen. De seneste år er omsætningen for bryggeriet steget med 50 procent.
"Kurven er opadstigende, men vi kunne nu godt tænke os, at den var lidt stejlere, men på baggrund af de seneste opgørelser over salget vil jeg sige, at vi er forsigtige optimister", forklarer underdirektør Ole Larsen. Det Danske Ølakademi.
Landmænd vil høste to gange.
(28/7) Den tidlige høst giver nu muligvis danske landmand mulighed for at høste to gange. "Jeg fik idéen i tørketiden for en måned siden, da det stod klart, at vi kunne høste meget tidligt i år. I betragtning af de milde efterår, vi har haft de senere år, syntes jeg, at det skulle prøves, siger landmanden, der satser på at kunne høste om et par måneder igen.
Vi håber at kunne høste midt i oktober. Det kræver, at vi får sol og varme nu og noget nedbør, når vi kommer tre uger længere hen. Til sidst skal vi have noget varme igen til modningsprocessen. Det er nok lidt fifty-fifty, om det lykkes, men det er et forsøg på at udnytte klimaændringer og tænke nyt", siger 39- årige Herluf Hensberg. Landbrugsrådet.
Nej tak til dyre fødevarer
(25/7) Danske forbrugere er begyndt og vil fremover endnu mere agere ved at¤købe billige kødtyper, frem for dyrt kød som svine- og oksekød. Økologisk kød, som er endnu dyrere må¤forvente mindre efterspørgsel. Andre fødevaregrupper må også påregne tilbageholdenhed fra forbrugernes side.
Det skyldes de økonomiske konjunkturer, som betyder, at priserne på næsten alt er stadig drastisk stigende. Producenterne og forhandlerne lader som ingenting udover at lade priserne stige? De kunne og burde sagligt redegøre langt bedre end tilfældet er om situationen!
Endnu kan det ikke måles, men Jyske Bank siger, at de bestemt fornemmer en tilbagegang rent økonomisk. MEALS.
Succes med kvindeøl
24/7. Carlsberg har haft stor succes med at brygge øl til kvinder i Schweiz. 80 % af kvinderne i Schweiz drikker sjældent eller aldrig øl, men dette marked har Carlsberg nu fat i.
"Vi ønsker at udvide kategorierne og gå ind i nye markeder. Med øl til kvinder tillægger vi en helt ny målgruppe, og det har været en stor succes," siger Thomas Amstutz, Carlsbergs adm. direktør i Feldschösschen.
"Kvinder kan ikke lide den bitre øl. Vi vil tilbyde noget til kvinder, der ikke eksisterer. Vi vil ikke overtale dem til at drikke øl, men vi vil tilbyde dem en brygget aperitif", fortæller Thomas Amstutz om kvindeøllet "Eve".
Øllet til kvinderne er udviklet af kvinder der ikke drikker øl. Den er brygget på ris og har ikke den bitre smag, som mange kvinder ikke kan lide ved øllet. Det Danske Ølakademi.
Engelsk klima-mærke på vej.
(23/7) I England er en række banker, fødevareproducenter og detailvirksomheder begyndt at forpligte sig til et nyt engelsk klimamærke, som hedder Carbon Trust Footprint. Mærket, der ligner aftrykket af en pandafod, viser, hvor meget CO2-udslip en vare forårsager i produktionen, forbruget og ved nedbrydning.
Alex Dubgård, centerchef for afdelingen for miljø og regional udvikling hos Fødevareøkonomisk Institut, mener, at et sådan mærke vil være spild af forbrugernes kræfter. EUs klima og energipakke forpligter allerede selskaberne til at reducere energiforbruget, understreger han. Han siger: Dét, vi gør individuelt, vil ikke gøre nogen forskel, fordi målene alligevel er fastlagt på EU-plan, og det kan på sigt true de her klimamærker. Landbrugsrådet.
Fødevarepriserne får nyt hak opad.
(22/7) I løbet af få år vil der komme væsentlige prisstigninger på fødevarer på op mod 25 procent fra amerikanske fødevareproducenter som Kellogg's og Kraft Foods. Det beretter Financial Times.
Ifølge kommunikationschef Vibeke Haislund har Nordisk Kellogg's ligeledes rettet opmærksomheden mod de stigende råvareudgifter, selvom danske afdelinger ikke direkte bekræfter samme tendens i Danmark. Hun påpeger, at hun ikke kan udelukke at priserne vil stige yderligere, da man kan mærke, at der stadig er pres på råvarepriserne. Landbrugsrådet.
