Madordninger i kantiner og skoler giver stort madspild

For snart to år siden skrev vi en artikel om, at køkkenet i hjemmet i mindre og mindre grad bliver anvendt til familiens madlavning. Vi gik så vidt, at vi gav artiklen overskriften: Ender køkkenet som billardstue? Det var måske en provokerende måde at anskue situationen på, men siden er kantinespisningsordninger steget så betydeligt, at der fremfor en provokation måske er tale om en realitet.

Kantinemadordninger dækker som regel medarbejdernes frokost, og rummer normalt både varme og kolde retter. De mange fyldte fade med lækkerier frister ofte til at smage ekstra. Værst er det måske med hensyn til de lune og varme retter, som på en¤måde bliver dagens middagsmad. Den udvidede frokost på arbejdspladsen nedsætter lysten til endnu en omgang middagsmad hjemme senere. I stedet bliver det meget ofte til fastfood eller færdigretter, som ikke kræver større køkkentilberedning.

Familierne får mindre og mindre brug for at vælge deres madvarer, lave deres mad og spise sammen. Udespisning hver for sig, ikke mindst i kantinerne på arbejdspladsen, slår igennem overalt, og det medvirker naturligvis til splittelse i rigtig mange familier.

En helt anden vinkel er, at disse madordninger på arbejdspladsen giver, for der skal jo helst være rigeligt af det hele, alt for meget madspild. Ganske vist er Danmark blevet et smidud samfund, men ligefrem at smide ca. 30 % af det indkøbte mad ud hver dag, og det er ikke ualmindeligt, er vel i sig selv en uacceptabel handlemåde. 

For tiden taler mange politikere om, at man på alle skoler bør give børnene et måltid varm mad hver dag. Det vil yderligere medvirke til overskudsmad samt i stor stil yderligere at reducere madlavning i hjemmene.

Den gode model med at have sin madpakke med hjemmefra er nok, alt taget i betragtning, at foretrække. Og ikke mindst fordi man altid bliver¤glad ved at lukke op for, hvad mor eller kone har givet med i dag.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?