Har du ansvar for andres kost, så lev op til dit ansvar

Fravalg af svinekød i skoler, institutioner og i det hele taget må være på grund af uvidenhed om ernæring eller et udtryk for, at man prioriterer en dagsorden, som ikke først og fremmest tager hensyn til sundhed, hverken på kortere eller længere sigt.

Svinekød bidrager især til kosten med protein, fedt, B-vitaminer, jern, zink og selen. Svinekød er det sundeste af alle kødtyper og burde derfor uden forbehold indgå i offentlige køkkener. Naturligvis også gerne i den private madlavning.

Politikerne taler meget om forebyggelse og bruger i en uendelighed slagordene: sund kost. Men de ved ikke, hvad de taler om, hvis de vil fravælge svinekød.

Svinekødets proteiner har høj biologisk værdi, dvs, at det indeholder alle de aminosyrer, som er livsnødvendige for mennesket.

Svinekød er særlig rig og vores bedste kilde på B-1 vitamin. Mangel på B-1 vitamin kan forårsage sindsforvirring, appetitløshed, muskelsvækkelse, perifere lammelser, lammelse af øjets muskulatur. B-12 vitamin kan man kun få fra animalske produkter, da det slet ikke findes i vegetabilske produkter. Ved mangel udvikles blodmangel karakteriseret ved færre, men større og mindre modne blodlegemer og skader på nervesystemet.

I en undersøgelse for nogle år siden viste tal fra Glostrup Amtssygehus: "at 25 procent af de herboende pakistanere har sukkersyge mod 2-3 procent i den øvrige befolkning, og for tyrkerne er det 10 procent. Tilmed peges der på, at problemet risikerer at gå i arv til børnene".

- Ganske vist handler undersøgelsen ikke om svinekød. Men den udelukker ikke betydningen af, at folk med ansvar for andres kost uden forbehold skal tage deres ansvar alvorligt.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?