Banker vil også få store tab, men de bliver nok reddet
Mange landmænd har i årevis kørt med store driftsunderskud, men de har¤kunnet dække selv store løbende huller ved belåning af deres landbrugsjord. Det har indtil for cirka et år siden nemt kunne ladet sig gøre, fordi finanssektoren nærmest kæmpede om at yde lån til erhvervet næsten uden hensyn til, at mange landmænd i årevis havde kørt med store driftsunderskud.
Selv da det almindelige ejendomsmarked for to-tre år siden begyndte at vakle, så blev denne risiko for, at dét også kunne indtræffe for det gyldne landbrug øjensynligt ikke taget i betragtning. Det kan dog ikke udelukkes, at mange banker på dette tidspunkt godt kunne se skriften på væggen med hensyn til de mange lån, der var givet uden dritsmæssig indtjening. Men lånene var i stor udstrækning allerede givet, så der var vel kun at håbe på, at noget positivt ville indtræffe.
Fra 2000 til 2006 gav landbruget i nogle få af årene ret gode driftsresultater men i de fleste år dog kun nogenlunde driftsresultater. Men i 2007 var der ingen overskud og i 2008 var der direkte tab. Selv i de overskudsgivende år indtil 2006 stod lånebeløbene ikke i overensstemmelse med driftsresultaterne og i 2007 og 2008, hvor lån også blev optaget i stor stil, var låneberettigelse i mange tilfælde slet ikke til stede.
- Hvis ikke en bedring indtræffer, og den er desværre ikke, nem (umulig) at få øje på, vil mange landbrugsejendomme med landbrugsjord være stærkt truet af nedsmeltning, fordi netop landbrugsjorden udgør en betydelig del af landmændenes egenkapital.
- For blot få år siden var jordpriserne omkring 300.000 kr. pr. hektar. I dag måske det halve. Det siger derfor sig selv, at egenkapitalen for mange landmænd med store lån er mere end pist væk.
