Ifølge kogebøgerne er det ret begrænset
Der er sandsynligvis udgivet flere danske kogebøger de sidste ti år end i alle foregående år tilsammen. En af vore læsere har oplyst, at hans samling af sådanne bøger for netop de sidste ti år fylder mange hylder i hans gulv-loft-vægreol. Forklaringen på den vældige strøm af bøger om mad og deres tilberedning kan dels være, at nutidens unge ikke hjemmefra eller i skolen har lært at lave mad. Dertil kommer, at mændene mere og mere tager del i madlavningen og derved også har brug for inspiration og viden om retter og deres tilberedning. Og så tages kogebøgerne i brug...¤
Kigger man lidt nøje efter i kogebøgerne fra det seneste årti, så viser det sig hurtigt, at der ikke er meget nyt i opskrifterne fra den ene kogebog til den anden. Der er almindeligvis kun små personlige påhit i råvarerne mens tilberedning, anretning og servering i det store og hele er uforandret. Det er naturligvis også vanskeligt hele tiden at opfinde noget nyt om supper, stege,¤hakket kød, fisk, is og andre meget anvendte middagsretter.
- Det er sådan set udmærket altsammen, trods det at madlavning i hjemmene mere og mere er på retur. Måske kan kogebøger og tv køkkenet give inspiration til, at de unge igen får lyst til middagsmad på familiens bord.