Easyfood A/S

Både til Roskilde Festival og sommerens otte Grøn Koncert-arrangementer kan publikum sætte tænderne i brød fra Easyfood. Brødproducenten er nemlig eneleverandør af brød til Muskelsvindfonden - og parterne har sammen udviklet sundere brød til koncerterne.


God musik, høj sol og kolde øl har i mange år været ingredienserne, når man gik til koncert i sommerlandet.
Men det er ikke længere de eneste ingredienser. For når musikglade gæster strømmer til Roskilde Festival og Grøn Koncert denne sommer vil god mad også være føjet til listen over ingredienserne i en god sommerkoncert. 
Muskelsvindfonden, der står bag de grønne koncerter og har flere stor madboder på festivalen i Roskilde, har nemlig besluttet, at de burgere, sandwich og pizzaer, der sælges til koncerterne, skal være med brød, der har en bedre kvalitet og et sundere indhold.
Derfor har Muskelsvindfonden indgået et samarbejde med en af Danmarks største leverandører af convenience produkter, Easyfood, og det er blevet til en helt ny burger- og sandwichbolle, der er med fuldkorn og kerner. Fonden regner med at sælge over 200.000 af de nye brød hen over sommeren.
"Når man er til koncert, er det nok ikke sundhed, man først og fremmest tænker på. Men vi vil gerne tilbyde folk noget ordentligt at spise og øge både kvaliteten og sundhedsværdien på det, vi sælger i vores boder. Derfor har vi taget beslutningen om at skabe bedre brød i samarbejde med Easyfood," forklarer Kristoffer Thorn Poulsen, indkøbschef hos Muskelsvindfonden. 
Også de økologiske pizzabunde, der bruges i fondens madboder på både Grøn Koncert og Roskilde Festival, leveres fra Easyfood. Og Muskelsvindfonden roser Easyfood for et forbilledligt samarbejde om udviklingen af de nye brød. 
"Samarbejdet har været rigtig, rigtig godt. Easyfood har været meget dynamiske og hurtige i produktudviklingen. Der gik ikke lang tid fra, at vi havde afleveret vores krav og ønsker, til vi stod med de første prøver i hænderne," forklarer Kristoffer Thorn Poulsen.
Hos Easyfood er adm. direktør Flemming Paasch stolt af det nye samarbejde.
"Jeg opfatter det som en blåstempling af både vores evner til at udvikle nye produkter og vores satsning på sunde kvalitetsbrød, at vi nu kan levere brød til så store koncertarrangementer," siger Flemming Paasch.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte adm. direktør Flemming Paasch, Easyfood, på 76 30 87 00 eller 40 70 71 07. Du kan også se mere på www.easyfood.dk

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?