Har vi et dueligt koncept?

Danmark har mistet mange turister i de seneste 10 år, og omsider ser det ud til, at turismeorganisationerne kaster håndklædet i ringen og erkender, at Danmark kun i begrænset omfang er et land, som tiltrækker udlændinge i deres ferie.

I femten europæiske lande er flere hundrede personer, med beslutning om at holde deres ferie i udlandet, hvert år blevet spurgt om, hvor de vil drage hen i ferien. Denne statistik har været bragt i MEALS i over ti år, og desværre har Danmark uden undtagelse været blandt de mindst efterspurgte lande.

Staten har uopholdeligt pumpet millioner og atter millioner af kroner i turismeerhvervet. Vel sagtens i håbet om, at situationen ville ændre sig til det bedre. Men nej, år efter år er det gået dårligt, og i 2010 regner branchen med et katastrofeår.

Den helt store årsag til turisternes fravalg af Danmark er, at vi er det næstdyreste land i Europa.

Turismebranchen har arbejdet ihærdigt, men de står magtesløse.

De har ikke et dueligt koncept!

Danmark vil i årene fremover på flere og flere områder komme til kort, hvis vi ikke indstiller os på konkurrenceevne.

Vi kan snakke til dommedag ude omkring om vores gode velfærd, som mange ønsker forbedret, men det gider ingen, hvor vi skal afsætte vores varer, høre på.

Dét man vil høre er, hvad koster varen.

- Det samme gør sig gældende for turister. Hvad koster det at holde ferie i Danmark?

 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?