Veltillavet, lækker mad til overkommelig pris vil også glæde turisterne

Mmm..

Fødevareminister Henrik Høegh (V) vil gå ind for at provinsrestauranterne også kommer i betragtning til at få Michelinstjerner. Det er lidt vanskeligt at forstå denne argumentation, da disse stjerner i årenes løb har været givet til provinsrestauranter.

I en mail til Eddau Kock fra restauranten La Casa Gialla i Padborg, som har kontaktet fødevareministeren angående problemet, skriver Henrik Høegh:

Jeg er enig med dig i, at det er uretfærdigt og konkurrenceforvridende, at alle restauranter i dag ikke har samme muligheder for at komme i betragtning til Michelinstjerner. Og netop derfor vil jeg tage kontakt til Michelin Nordic i et forsøg på at ændre dette. Jeg vil derfor i samarbejde med blandt andet Branding Denmark (Økonomi- og Erhvervsministeriet), VisitDenmark og Horesta i løbet af september sende en formel ansøgning til Michelin Nordic, hvor vi også inviterer dem på et besøg på nogle af provinsens gode restauranter, skriver Henrik Høegh.

Hvem der skal udvælge disse 'gode' restauranter¤ i provinsen bliver spændende at følge.

Såkaldte gourmetrestauranter, iblandt flere med Michelinstjerner, har gennem årene haft meget vanskeligt ved at få økonomien til at hænge sammen.

I Danmark findes der mange gode madsteder. Måske går de ikke alle så højt op i den kunstneriske anretning på tallerkenen, men maden er som regel lækker, veltillavet til en overkommelig pris.

- Det er måske noget i den retning, at fødevareminister Henrik Høegh også skulle have for øje, hvis han skal med 'holdet' ud i provinsen. 


Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?