Lev Livet Let. 9'eren er en elementær, gratis og holdbar vægtvogter
Så er danskernes påståede ¤vægtproblemer¤igen på dagsordenen. Måske skal man i den sammenhæng tænke på, at Danmark¤nu gennem årtier har fået¤en anderledes befolkningssammensætning, som udpræget spiser forskelligt. Derved bliver statistikkerne måske ikke så entydige, som de var tidligere.
Der skal to til mange ting i livet, men med hensyn til at tabe sig, skal der kun én, nemlig den overvægtige selv.
I mindst 28 år, tidsrummet hvor MEALS har eksisteret, har mangfoldige kosteksperter regelmæssigt sendt kostråd efter kostråd på markedet, skrevet stabler af slankebøger, holdt utallige debatter, møder og seminarer, for slet ikke at tale om ugebladene og tv, som i tekst & billeder har leveret slankeråd i massevis.
Samlet bedømt må man¤konstatere,¤da det hele tiden hævdes, at danskerne bliver tykkere og federe, at de hidtidige kostråd ikke har virket, men faktisk tværtimod!¤
I disse dage er det fremme, at der bliver flere og flere overvægtige og fede danskere. Men slankeeksperterne giver aldrig op. Det er åbenbart godt og vel i mange tilfælde også indbringende at levere befolkningen slankeråd.
Som anført, er det kun dig selv, der er afgørende for, om du taber dig. Du skal naturligvis tage hensyn til, hvad du spiser og drikker. Heldigvis kan man sagtens få et kostrigt & kostrigtigt liv uden nævneværdige forsagelser.
Det er ikke mad, der gør dig overvægtig, men fedt, og derfor skal du spise fedtfattigt. De fleste af os er udover bekymring for helbreddet optaget af at være slanke, stærke og sunde. Det forudsætter som regel bare, at vi tænker over, hvad vi putter i munden.
Vær opmærksom på, at fedtprocenter er ikke fedtenergiprocenter.
Myndighederne er enige om, at de daglige fedtkalorier højst må udgøre 30%, så hvis ALT hvad du spiser højst indeholder 30% fedtkalorier, så kan du i sagens natur ikke komme til at overskride de 30%.
Du SKAL kende fedtformlen, men den er heldigvis enkel.
1 gram kulhydrat
= 4 kalorier
1 gram protein
= 4 kalorier
1 gram fedt
= 9 kalorier
9 skal du specielt lægge mærke til, for det tal skal du hver gang anvende i fedtformlen.
Når du bruger fedtformlen, vil du hurtigt opdage, at mange fødevarer, også mange du slet ikke havde forestillet dig, indeholder store mængder fedt.
Ved hjælp af fedtformlen kan du hurtigt udregne, hvor mange fedtkalorier en vare indeholder.
Eksempel
En given vare indeholder pr. 100 gram 180 kcal og 14 g fedt (foruden protein, kulhydrat m.v.), så er fedtformlen: 14x9:180kcalx100=70% fedtkalorier
Eksempel
En given vare indeholder pr. 100 gram 240 kcal og 8 g fedt (foruden protein, kulhydrat m.v.), så er fedtformlen: 8x9:240kcalx100=30% fedtkalorier
Valg og fravalg er dit, men prøv med nogle eksempler fra dit køleskab eller i supermarkedet. Der vil være lidt udregning i begyndelsen, men når der er gået et par uger, så kan du på fingrene, hvilke varer du skal lægge i indkøbsvognen, og hvilke du skal lade stå på hylderne.
Tag din partner og ungerne med hen i butikken, de vil være begejstrede for at hjælpe mor og tilmed selv lære om valg & fravalg.
Du skal generelt være varsom, hvis du vil tabe dig eller bare holde din ønskede vægt, med at indtage måltider i kantinen eller på restaurant. Det er nemlig ikke så almindeligt, at maden sådanne steder er deklareret med hensyn til fedtkalorier. Prestigen ville ellers være høj!
Når du bliver lidt dreven, og det går der ikke lang tid med, så kan du også arbejde varieret med 9'eren som gennemsnit (en vare er lidt mere og en anden lidt mindre end 30%). Men det kræver lidt ekstra bogholderi, men øvelse gør mester. Du kan også deltage i fester, men igen, så må du file lidt af på de 30% i et par dage bagefter.
- 9'eren er din sikre vægtvogter.