Tilberedning, servering, salg og produktion

Ny formand for VisitDenmark

Det bliver direktøren for Københavns Lufthavne, Brian Petersen, der bliver ny formand for VisitDenmark.

Det er økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), der har udpeget ham.

Brian Petersen er en person med omfattende international erfaring og forretningsfokus. Brian Petersen blev direktør i Københavns Lufthavne i 2007 og har tidligere bestredet forskellige topposter i den globale virksomhed Procter & Gamble.

Han afløser den afgående formand Georg Sørensen.    MEALS

 

Tivoli Hotel åbner den 2. september

Det nye hotel i København åbner officielt den 2.september. Derved, som det udtrykkes, gives mulighed for underholdning og overnatning. Derudover kan gæsterne på toppen af hotellet nyde en drink i Skybaren eller spise i Sticks'n'Sushi, hvor der er udsigt over hele byen.

"Det er glædeligt, at der nu er kommet et hotel, som er sammenkædet med¤Tivoli og med design, farver og kendte skikkelser som Harlekin, Columbine, Pjerrot, Tivoligarden og desuden med adgang til Tivoli", siger Lise Lyck, centerleder for Center for Tourism and Culture Management på CBS til rejsemagasinet Travel People.

Tivol har i år haft en klar tilbagegang af udenlandske turister. Tiden er åbenbart ved at være forbi, hvor Columbine, Pjerrot og Tivoligarden, Amalienborg og Den lille Havfrue o.l. kunne tiltrække turister i større omfang.

Vi er i det hele taget og ikke mindst Tivoli blevet for dyre for udenlandske familier.

- Længere er den historie faktisk ikke!   MEALS

 

Blommer

En af sensommerens og efterårets rigtig lækre frugter er blommen. En blomme er saftig, smagfuld.

Det skiftende klima i Danmark kan tage en del af æren for at danske blommer er rigtig gode. Blommer findes oven i købet i et utal af sorter. De er forskellige i størrelse og deres form kan variere fra rund til aflang. De smager heller ikke ens, nogle er søde mens andre er mere syrlige.

Nogle gode spiseblommer:

Kirkes en blåviolet fast rund blomme med en dejlig sød smag.
Victoria en rød-orange blomme med blødt og delikat frugtkød.
Opal en rund blomme med en svagt syrlig og aromatisk smag.
Reine Claude er rund og grøn, saftig og sød med god aroma.
Bornholmsk Kæmpeblomme er rund-oval, bleggul-guldgul, blødt, saftigt kød, syrlig sød, fyldig smag kommer først primo oktober.

Opbevar ikke blommer sammen med grønsager
Opbevar dine blommer i køleskabet, så holder de sig bedst. Men vær samtidig opmærksom på, at blommer producerer ethylen som kan få fx tomater til at modne for hurtigt eller give gulerødder en bitter smag. Derfor bør dine blommer ikke opbevares sammen med grønsager.

Hvis du gerne vil gemme nogle af alle de dejlige blommer i sæsonen, kan du glæde dig over, at blommer kan fryses og tilberedes ved en senere lejlighed. Frugtkødet kan blive blødt når blommerne tør op, så derfor kan det være en fordel at tage stenene ud før du fryser dem.

Får du lyst til noget sødt kan du koge de optøede blommer med krydderier og du har en dejlig kompot som tilbehør til fx svinekød. Du kan også bage dem i ovnen med et drys kanel, og servere dem varme med mager fromage frais, som et sundere alternativ til en dessert.    MEALS

 
Kantineprisen 2010

Biogen Idec er kåret til at modtage kantineprisen for året 2010.

Kantineprisen uddeles af Landbrug & Fødevarer og den blev indstiftet i 2004 og gives dermed for syvende gang i år. 

Overrækkelsen finder sted tirsdag den 7. september 
Kl. 11-12 hos: 
Biogen Idec
Biogen Idec Allé 1 
DK-3400 Hillerød

Køkkenchefen Paw Hay driver sammen med seks ansatte kantinen, der hører under Claus Meyer Kantiner.   Horesta


Skyl frugt og grønt grundigt

Hvert år giver frugt og grønt ubehageligheder hos forbrugerne, på grund af bakterier og virus. Serverer du sådanne fødevarer for andre fx i kantiner, restauranter, så har du en særlig forpligtigelse til at sørge for, at folk ikke bliver syge af, hvad de får serveret.

Når flere og flere mennesker bliver syge af frugt og grønt, skyldes det blandt andet, at man især i eksotiske lande kan finde på at vande og skylle frugt og grønt med urent vand.

Smitten kan også skyldes dårlig håndhygiejne hos de, der høster på marker og i plantager. Så selv om frugten eller grønsagerne ser rene og pæne ud i butikken, kan du godt blive syg af at spise dem.

Mange steder ser man, at frugt og grønt bliver skyllet med en kort håndbevægelse lige ind og ud af den løbende vandhane. Det er ikke nok. Frugt og grønt skal virkelig gennemskylles! Eftertørring med en ren serviet er heller ikke af vejen.   MEALS


Det danske eventyr i Shanghai

Foreløbig 3 millioner besøgende på den danske pavillon på Expo 2010 i Shanghai, som annonceret af økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, er ikke til at kimse af.

Fakta er imidlertid, at mens Den Lille Havfrue opholder sig i Shanghai på en rejse, der bl.a. er sponsoreret af Grundfos, kører dansk turisme fortsat på pumperne. Og det er fortsat uvist, om den aktuelle danske investering på 150 millioner kroner vil ændre på det faktum.    Horesta

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?