Samfundet taber mange penge på sportsskader
De fleste børn er i god kondition. Der er fut i børnene, og derfor er deres forbrænding stor. De har derfor brug for kost med energi, og de løber ofte til bageren og burgerbaren i frikvartererne og ,lige efter skoletid, fordi de er skrupsultne.
Det er udmærket med æbler og gulerødder i stedet for slik, men det er ikke nok med æbler og gulerødder i stedet for mad!
Børn trænger generelt ikke til afmagringskure.
Man kan med rette indvende, at børn og unge dyrker for megen sport i stedet for motion. For sport er generelt usundt og er den fjerde største årsag til besværlige skavanker allerede mens du er ung.
Derimod er motion smadder sundt. Ministre, borgmestre, aviser, tv, radio, virksomheder og mange andre er ved at falde over deres stive ben for at fremme sport, og blandt andet står vore største levnedsmiddelvirksomheders pengekasser pivåbne, hvis de kan få deres navn på brystet eller på bagdelen af sportsfolkene.
Vi lefler som aldrig før for den fjerdestørste årsag til livsstilssygdomme (-skavanker), men for samfundet er sport den anden dyreste. På tobak og spiritus tjener samfundet sandsynligvis penge på grund af store afgifter og dertil kommer, at når folk, som har røget og drukket meget i hele deres liv, kommer op i årene, så dør de fleste hurtigt og sparer derved samfundet for bunker af penge til hospitalsophold, plejehjem, pension m.v.
Tidligere sportsudøvere lever generelt længere, end folk, der har røget og drukket meget, men de lever med mange skavanker & smerter, og tænker tit i deres lange erindring, hvad hjælper det, jeg var sportsmand engang.
Sport ødelægger for manges vedkommende nogle af kroppens organer, muskler og led. Mennesket er ikke gearet til så voldsomme fysiske belastninger.
Skemaet viser samfundets økonomi for de 4 største livsstilssygdomme (-skavanker).
Staten tjener/taber
Fedme (taber)
Tobak (tjener)
Alkohol (tjener)
Sport (taber)