Kilde: Fødevarestyrelsen

Det er blevet hverdagskost for mange at spise naturligt, det gælder også almindelige madplanter som fx krydderurter eller planter, som vi normalt ikke spiser i vores del af verden.

En del af disse planter tilsættes kosttilskud og markedsføres af producenter, importører eller forhandlere for deres virkning. Mange produkter kan også købes via internettet.

Undersøgelser viser, at 6 ud af 10 danskere indtager kosttilskud, og en del af dem indeholder planter.

Det er producenterne, importørerne eller forhandlerne, der har ansvaret for, at de produkter, de markedsfører, ikke er farlige, har den oplyste virkning, og at indholdet svarer til mærkningen. Det gælder så også de planter, som er i produkterne.

Fødevarestyrelsens opgave i forhold til markedsføring af kosttilskud er at kontrollere, at virksomhederne og kosttilskuddene overholder lovgivningen. Fødevarestyrelsen har derimod ikke en oversigt eller database over den eventuelle gavnlige virkning af produkter, aktivstoffer eller planter.

Som forbruger kan man spørge i forretningen eller rette henvendelse til producenten. Det er dog ikke altid, at virksomheden har den fornødne dokumentation for produktets eller plantens sikkerhed.

I Drogelisten findes en opsummering af de toksikologiske vurderinger af planter, som ikke er almindelige madplanter, svampe og dele heraf anvendt i kosttilskud og urtete, der er udført af DTU Fødevareinstituttet.

Drogelisten er ikke udtømmende og har derfor ikke alle planter med. Drogelisten er kun vejledende for virksomhederne. Men hvis en plante står i Drogelisten, kan man sammenligne den vurderede daglige dosis med et konkret kosttilskud. Hele planter kan være vurderet som ikke acceptable - uanset mængde.

Fødevarestyrelsen fraråder, at man spiser planter, der er opført som ikke acceptable, fx ekstrakter, der opkoncentrerer synefrin fra forskellige citrusfrugter (Citrus aurantium/pomerans, bitter orange, sour orange, mandarin og ædel orange).

- Vær forsigtig. Fødevarestyrelsen råder til at være meget forsigtig og søge grundige oplysninger om kosttilskud - hvis de forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?