Lad os få det kropslige energibehov med i debatten
Fastfood, som pizza, pølser, burgere mv. er populært hos børn og unge. Børn og unge spiser mest pizza. De har den seneste halve snes år fordoblet deres forbrug.
Det er en logisk udvikling, fordi samfundet efterhånden er ved at kamme over med hensyn til budskaber om mere frugt & grønt og for alt i verden ingen fedt eller sukker. Ser man billeder af madlavning i fjernsynet, kan man næsten være forvisset om, at billederne viser bjerge af grøntsager, som madkunstneren står og hakker.
Børn og unge har svært ved at holde sig vågen i timerne, og lige så snart klokken lyder til det store frikvarter, styrter de hen og køber pizza & cola. Det er naturligvis en ukontrolleret måde at dække sit energibehov på, men hvad skal de unge¤gøre, for energi SKAL der til.
Den vinkel omtaler kosteksperter sjældent.
Fastfood indeholder typisk over dobbelt så meget energi som traditionelle danske retter, som hakkebøf med sovs og kartofler eller pasta med kødsovs. Desuden er fastfood almindeligvis ikke med mange kostfibre men til gengæld med meget salt.
Det er altsammen korrekt, men hvad hjælper det på kostvanerne, når familierne mindre og mindre laver mad og spiser sammen i hjemmene. De nye og dyre køkkener som mange hjem har anskaffet i de senere år, kunne muligvis med et større formål have været indrettet som billardstue.
Pizza ligger blandt den energitætte ende af skalaen. Næsten alle pizzaer indeholder stort set den samme mængde energi, uanset om du vælger en uden andet fyld end tomatsovs og ost eller en med ekstra fyld.
