Langt de fleste danske hoteller har nemlig formået den svære kunst at indrette sig efter forholdene uden serviceforringelser!!

Prisen for at overnatte på hotel i Danmark er faldet betragteligt i de seneste par år. I modsætning har hotellerne i de øvrige nordiske lande i 2010 været i stand til at hæve priserne. Danmark er oven i købet blandt de få lande i verden, hvor priserne faldt i 2010.

Priserne på hotelværelser var i Danmark 6 procent lavere sidste år i forhold til 2009, som tilmed ikke var noget godt år. Går man tilbage, så havde København ry for at være en dyr by at overnatte i, men det har hotellerne lagt bag sig, for i de senere år er billedet vendt. For eksempel er hotelpriserne i Oslo cirka 8 procent og i Stockholm cirka 12 procent dyrere end i København.

Heldigvis svarer gæsterne på spørgsmålet om service, at de fortsat finder, at den danske hotelservice er udmærket uforandret.

En bonus for vore hoteller er, at man i erhvervslivet igen er begyndt at rejse mere, og derved øges antallet af overnatninger. I forhold til 2009 og 2010 ser 2011 ud til at blive betydeligt bedre for hotellerne. Ser man yderligere frem, så skønnes det, at 2012 vil blive det vendepunkt for vore hoteller, man længe har håbet på ville indtræffe.

De danske hoteller har generelt formået at indrette sig efter forholdene i de økonomiske kriseår. Krisen har med stor sandsynlighed¤lært hotellerne mangt & meget, som de fremover vil bevare for en sund & sikker drift.

- Måske kunne man til gavn for turismen som helhed forestille sig, at hotellernes eksempel blev overvejet på andre områder.

 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?