Første skridt på vejen for bilaterale aftaler med andre asiatiske lande?

Mmm..

Når en ny frihandelsaftale mellem EU og Sydkorea træder i kraft 1. juli, kan EUs fødevareeksportører se frem til besparelser på toldafgifter på ca. 380 millioner kroner. Som det ser ud i dag, skal danske eksportører i gennemsnit betale 35 procent i told, hvis de vil eksportere varer til Sydkorea.

Alligevel eksporterer EU årligt landbrugsvarer til landet for omtrent 1 mia. euro, og Danmark er den femtestørste eksportør fra EU med en årlig eksport fra den danske svinesektor på ca. 145 millioner kr., fra den danske fjerkræsektor ca. 43,5 millioner kr. og fra mejerisektoren ca. 25 millioner kr. Mink er endnu større med et salg på ca. 200 mio. kroner.

Handelsaftalen vil helt sikkert få eksporten fra fødevaresektoren til at stige. Blandt andet fordi det vil lette toldafgifterne for EUs fødevareerhverv med helt op til 380 mio. kr.

Aftalen betyder, at afgiften på nogle varer forsvinder helt fra 1. juli, mens den for andre afgifter udfases over fem til ti år.

Den sydkoreanske præsident Lee Myung-Bak var i sidste uge i Danmark i selskab med flere officielle repræsentanter. Heriblandt formanden for den koreanske importørorganisation KOIMA, Ju-Tae Lee, som gæstede Landbrug & Fødevarer for at underskrive et Memorandum, der yderligere understreger de gode handelsrelationer mellem det danske fødevareerhverv og Sydkorea.

Det er af overordentlig stor betydning at få etableret yderlige relationer til det sydkoreanske vækstmarked. Kun på den måde kan vi for alvor få etableret gode vækstkår og imødegå de amerikanske fødevareproducenter, siger medunderskriver og administrerende direktør for landbrug & Fødevarer, Carl Aage Dahl.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at frihandelsaftalen med Sydkorea kan være første skridt på vejen til bilaterale aftaler med andre asiatiske lande som Japan og Indien.

 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?