Næsten uden sværdslag er hele reklamebanen overladt til saft, juice og sodavand
Næsten en femtedel af hovedstadens indbyggere drikker mælk til madpakken, mens det fx kun gælder hver tiende nordjyde, viser ny undersøgelse om madpakker fra Landbrug & Fødevarer.
Når indbyggerne i København spiser deres frokostmadder indtager 18 procent af dem mælk til frokosten.
For årtier siden var der fx gratis mælk til frokosten for de københavnske skolebørn. Denne gode ernæringskultur er desværre ændret for mange år siden, så der er i dag endnu mere grund til at erindre om mejeriernes tidligere gode, sunde og¤målrettede slogan: Husk mælken!
I region Midtjylland, der huser verdens mindste storby, Aarhus, har 12 procent svaret, at de eller dem de smører madpakken til, drikker mælk til.
I Mejeriforeningen fortæller strategi- og forretningsudviklingschef Jan Hermansen, at børnenes skolemælk er et storbyfænomen: Jo længere øst på og jo større byen er, jo større er tilslutningen til skolemælksordningen?
Undersøgelsen, der er repræsentativ for den danske befolkning, viser også, at der i højere grad bliver drukket mælk i højindkomsthusstande.
Ifølge sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen er det imidlertid ikke økonomi, men uddannelse, der dikterer familiens mælkedrikkeri.
I de senere snart mange år har mejerisektoren sløjfet deres ellers mange kampagner for at drikke mælk. Disse kampagner er i stedet med stort held overtaget af andre drikkevarer - ofte saft, juice og sodavand.
Mennesker har fysiologisk behov for de næringsstoffer, som vores mad indeholder, ikke for en bestemt fødevare for størsteparten af fødevarerne er ikke kun sunde eller usunde. De fleste fødevarer indeholder nemlig en række forskellige næringsstoffer som proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, vitaminer og mineraler.
Det kendetegner også mælk.
