Sækkepibespil, skak og bridge udfylder sjældent din tilværelse

Mmm..
Den farligste alder for sygdom og død er almindeligvis, fra man bliver pensionist. På dette trin har de fleste lagt den længste levetid bag sig. I de seneste årtier er den gennemsnitlige levealder for danskerne steget meget, men dog mindre end i de fleste andre vesteuropæiske lande.
 
Det er et emne MEALS har skrevet om i adskillige år, fordi vi ikke troede på, som politikerne sagde, de gjorde, at førtidspensionister generelt ville få glæde af at være arbejdsløse. Nu viser det sig også, at tusindvis af disse pensionister, næsten uanset deres faglige baggrund, så mindeligt forsøger at få del i arbejdslivet igen!

Mange flere ældre end før er jo friske og rørige, og de har ikke brug for mere fritid - tværtimod. De ældre bør derfor, før de trækker sig tilbage, nøje vurdere, om det er dét, de vil, eller at de begiver sig ind i en fritidsfælde. Prøv fx at spørge efterlønnere i din bekendtskabskreds, og du vil sandsynligvis opdage, at den alt for megen fritid i mange tilfælde viser sig at have skabt ubalance i deres tilværelse - også i parforholdet.

Golf og familie næsten hver dag opfylder ikke deres fysiske og tankemæssige formåen. De keder sig og luller sig ind i en trummerum, mister humøret og gør erindringen lang.

De sætter sig ved morgenbordet, læser avis, spiser frokost, sover til middag, drikker eftermiddags kaffe, spiser aftensmad, ser fjernsyn og i udpræget grad ser de papegøje-tv med de samme indslag næsten i en uendelighed døgnet rundt og ofte flere dage i træk, og så er den dag gået - og værst, den næste dag går på samme måde.

De fleste af dem tager på i vægt, fordi de ikke får indstillet deres daglige indtag af kalorier. De får for højt blodtryk, sukkersyge og muskler og led kommer ud af træning. Blodtrykket vil ofte stige med alderen, men husk det er ikke en naturlov. I givet fald det sker så højst 10 %. Tilstanden afhænger meget af det liv, du lever. Man behøver ikke være asket, men der skal være balance i tingene.

- Men er du blandt de ældre, der har taget på og ikke er i stand til de store fysiske udfoldelser, så er det værd at vide, at sækkepibespil slanker. Men da dette spil foregår gående eller stående og tillige er forbundet med en betydelig del vejrtrækning, så du må måske udelade dette spilleri. I stedet kunne du, og det forstyrrer heller ikke hverken naboer eller den øvrige familie, spille skak og/eller bridge. Cirka en sjettedel af kroppens energiforbrug sker i hjernen og ved så tankekrævende spil som de nævnte, hvor der musestille nemt går fem-seks timer, så er dit energiforbrug oppe omkring en fjerdedel.

I princippet er de fleste ældre fysisk for raske og rørige til at være på efterløn, men man skal være opmærksom på, at mange andre forhold for denne aldersgruppe gør sig gældende med hensyn til, om man kan passe et job som før.

 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?