En spareøvelse i stedet for ligger dem aldeles fjernt
EU-Kommissionen kræver yderligere 67 milliarder kroner¤af medlemslandene til budgettet i 2012, og det bakker Parlamentet op om.
Danmark afviser kategorisk, at Kommissionen kan overskride budgettet, og henholder sig til, hvad der gælder for medlemslandene gælder også for
EU. Der er vedtaget et budget, og dét er dét, man skal forholde sig til!
Her i 11. time kommer Kommissionen rendende med et krav om 67 milliarder kroner for at kunne finansiere resten af dette års udgifter.
Årsagen skulle være,¤at kassen simpelthen er tom for 2012. Men hvorfor skulle medlemslandene overholde deres budgetter, når EU ikke selv gør det?
Det er på tide, at EU kommer ned fra deres højder, og i øjenhøjde indser, at eksemplets magt kan være afgørende for om EU kan holde sammen.
Denne forståelse (øjenhøjde) har som bekendt aldrig præget EU, og derfor kan det, før man aner, opleves, at EU ikke kan holde sammen. I så fald er det ikke nogen overraskelse, for i historisk perspektiv har ingen union mellem stater kunne holde sammen!
Flere og flere er ved at være trætte af EU´s¤ forklaringer, og nu skal høre på, at de 67 milliarder ekstra bidrag skyldes dels et underskud fra året før og dels det meget lille budget, som var afsat i år.
Kommissionen trænger til at blive holdt i langt mere stramme tøjler, så de lærer, at holde sig inden for det budget, der er vedtaget. Ordet vedtaget, skal man være opmærksom på, for Kommissionen har argumenteret helt generelt for, at EU's budget skal stige?
Det forlyder endog, at budgetførelse er alt for dårlig hele vejen igennem. I hvert fald tyder meget på, at man har opfattelsen af, at økonomisk ansvarlighed kun er noget medlemslandene skal underkaste sig.
EU trænger vist til nogle meget kraftige rationaliseringer eller sagt ligeud besparelser på stort set alle områder. Det har man aldrig været vant til, men det er på høje tide.
Der er parlamentarikere i EU, som udtaler, at det ikke kan være meningen, at man i EU regi skal sidde og fedte med økonomien. Jo, det er i høj grad meningen, og slet ikke anderledes end, hvad der gør sig gældende hver eneste dag for befolkningerne i medlemslandene.
