Det kræver derfor stor årvågenhed at købe ind
En nylig rapport fra EFSA slår fast, at antallet af smittede med campylobacter fortsat er stigende i Europa. I 2011 var tallet oppe på¤ 220.209 tilfælde.
Flere og flere europæere døjer med at være smittet med campylobacter-bakterier. En ny rapport fra den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet EFSA viser, at antallet af smittetilfælde er steget med 2,2 pct. siden 2010.
DTU Fødevareinstituttet vurderer, at op mod 50 pct. af smitten kommer fra kyllinger. De nye tal får chefforsker Johan Giesecke på det europæiske center for sygdom- og smittekontrol, ECDC, til at råbe vagt i gevær, og kræver nu øget opmærksomhed omkring campylobacter.
Danske kyllinger er heldigvis dukse i Europa.
Hvis man vil minimere risikoen for at få en kylling med campylobacter med hjem fra supermarkedets køledisk, så er det en god ide at kigge efter en kylling med dansk statsborgerskab.
Fødevarestyrelsen lavede i 2012 en case by case rapport, der testede ferske kyllinger fra Danmark og Europa. Den viste, at de danske 19,7 pct. af 122 undersøgte partier indeholdt campylobacter, mens det gjaldt for 44,8 procent af de 116 undersøgte EU-partier.
Men selvom de danske tal ser bedre ud end hos de importerede kyllinger, så er der brug for en handlingsplan, der gør livet sværere for campylobacter-bakterien.
Derfor er myndighederne i gang med at udfærdige en plan, som tager fat om problemet, da man tager Campylobacter-bakterien meget alvorligt.
Vi¤er foran vores europæiske kollegaer, og vi har i sinde at beholde denne position.