Så holdt GMO-idealet ikke længere. Det seneste par år har der været optræk og flere gange beskrevet i MEALS, til, at Europæere¤ikke mere var helt så kritiske over for GMO og berigede fødevarer. Europæere, og ikke mindst danskerne har ellers været meget afvisende overfor genmodificerede fødevarer og berigede fødevarer. Nu tyder fx et nyt svensk metastudie på, hvor et forskerhold har samkørt i alt 214 tidligere undersøgelser af forbrugeres holdninger til bioteknologi i fødevarer, herunder GMO, at europæiske forbrugere ikke er hverken mere skeptiske eller positive. MEALS
Fødevarestyrelsen har nu erkendt, at hvis flere råd er blandet sammen eller flere fødevarer bliver nævnt i samme kostråd bliver folk usikre på, hvad kostrådet betyder. Devisen hos forbrugerne har i årevis - måske lidt uretfærdigt - været, at myndighederne hele tiden ændrer, så man som forbruger¤er i tvivl om, hvad man bør spise og ikke bør spise! Fødevarestyrelsen har derfor præsenteret 10 kostråd i stedet for tidligere 8, som forhåbentligt nu vil skabe ro, balance og tiltro hos forbrugerne. MEALS
75.000 varevogne fra Mercedes til Danmark. Siden den første varevogn af mærket Mercedes-Benz kom til Danmark i 1956, er der nu solgt 75.000 stk. i Danmark. Jubilæumsbilen, en Sprinter 316 kassevogn med højt tag, blev bestilt af Støvsugerspecialisterne Danmark A/S i Næstved.Den første varevogn af mærket Mercedes-Benz, der kom til Danmark, var modellen L 319 med 43 hk, og denne blev leveret til Københavns Brandvæsen. Modellen blev bl.a. produceret i Düsseldorf, hvorfor den fik kælenavnet "Düsseldorfer". L 319 havde en totalvægt på 3.500 kg og en nyttevægt på 1.220 kg. Modellen blev produceret frem til 1967, og i produktionsperioden blev der importeret ca. 1.800 varevogne og 80 minibusser til Danmark. Mercedes-Benz Danmark AS
DI om ungdomsuddannelser: En ommer! Det danske ungdomsuddannelsessystem skal rives helt ned og bygges op igen. Det er det kontante budskab fra Dansk Industris (DI) direktør, Karsten Dybvad, kort før regeringen fremlægger sit udspil til en reform af erhvervsuddannelserne. Reformen er blot ét skridt på vejen. Det er et vigtigt skridt, men der skal meget mere radikale midler til. Ungdomsuddannelsessystemet skal simpelthen reformeres grundlæggende. Vi skal tage det bedste fra det eksisterende, men vi skal gennemgribende gentænke det. Det haster her og nu, siger Karsten Dybvad, der frygter "lappeløsninger", til Politiken. DI
