Danmark har ikke siden 1933 været ramt af svinepest, så vi holder vejret og håber, at denne gode statistik vil fortsætte
Hvis det viser sig, at der er tale om et udbrud af svinepest på Danish Crowns slagteri i Herning, vil det få uoverskuelige konsekvenser for dansk svineproduktion.
Danish Crowns slagteri i Herning er lukket ned på grund af mistanke om udbrud af svinpest, og hvis der viser sig at være fakta bag mistanken, vil det få meget store konsekvenser for dansk svinekødseksport.
De lukrative markeder, vi har for svinekød uden for EU, vil simpelthen lukke af. Det vil fx sige Japan, hvor vi lige har været på et stort handelsbesøg, USA, Kina, Australien og Korea. I det hele taget, må vi forvente, at alle markeder uden for EU vil lukke af.
Det er en meget smitsom virussygdom, som kan være i kødet. Den er ufarlig for mennesker, men smitten kan være der.
Noteringen¤for vores svinekød vil naturligvis falde, hvis vi ikke kan eksportere til de gode markeder. Det er slemt, da Danmark er en af de største eksportører i verden af svinekød!
Hvert år opstår sådanne mistanker. Heldigvis uden at der viser sig at være hold i dem.