Det bli´r aldrig det samme som før

Uanset udfaldet af hovedbestyrelsesmødet i Venstre på tirsdag, så er de indre følelser i partiet så forskellige, at der i realiteten ikke er noget at klinke.

Hvis man forestiller sig, at Venstre skulle fortsætte med to så forskellige og afgrundsdybe holdninger, som tilfældet er, i et fremtidigt samarbejde i partiet, så er det i realiteten bare indbyrdes samarbejde på skrømt.

Derfor er en fortsættelse af eet parti umuliggjort!

Det må være bedst for begge parter, om den mindste Venstre gruppe efter hovedbestyrelsesmødet tager konsekvensen og danner sit eget "Venstre" med eget navn & idegrundlag.

Det betyder ikke, at man fx i Folketinget ikke vil kunne samarbejde om mange ting, men man er to partier, som overfor hver sin vælgerskare træffer sine egne beslutninger.

Allerede for en del årtier siden skete der i Venstre en stor form for opsplitning. Store dele af partiet ønskede, at partiet i højere grad også blev et "hovedstadsparti". Den tendens er siden slået markant igennem i takt med, at landbruget helt afgørende er blevet forandret.

Den forandring i landbruget har især taget fart de seneste årtier, og derfor er Venstre ikke som før, men det er andre partier heller ikke.

For at Venstre kan fremstå, som et parti til regeringsmagten, så er det måske lige det rette tidspunkt, at få gjort op med nogle dyder & fordomme!

Da Venstre i de seneste måneder, efter meningsmålinger at dømme, har stået på tærsklen til regeringsmagten, så viser det sig, at der er kredse i partiet, som kun vil være Venstre på deres facon.

Fremtiden vil vise, hvad splittelsen vil indebære for Venstre.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?