Danmarks handel og udviklingsbistand er to vidt forskellige verdener
Én krone i udviklingsbistand til fx Tanzania giver kun øget eksport for én øre, viser ny analyse. Bistanden giver ifølge professor Henrik Hansen, der står bag analysen, så lille en eksporteffekt, at koblingen af handel og udvikling afsporer debatten.
"Når vi snakker om vores udviklingsbistand til danske prioritetslande, er handelsdelen fuldstændig ligegyldig. Vi får stort set ikke noget tilbage."
Sådan lyder det fra professor ved Københavns Universitet og ekspert i udviklingsøkonomi Henrik Hansen, der har lavet en analyse af eksporteffekterne af dansk udviklingsbistand for Udenrigsministeriet.
Han peger på, at beregninger viser, at én krone brugt på udviklingsbistand i prioritetslandet Tanzania i 2010 gav én øre tilbage i øgede eksportindtægter til Danmark, mens en krone brugt i Vietnam og Hviderusland gav hhv. 12 øre og 192 øre tilbage.
Det får Henrik Hansen til at lange ud efter Mogens Jensens (S) rolle som både handels- og udviklingsminister, som blev smeltet sammen til ét ministerområde i februar 2014.
Man forsøger at italesætte, at handel og udvikling har meget med hinanden at gøre. Det har de bare ikke.
"Tallene i analysen viser, at Danmarks handel og udviklingsbistand er to vidt forskellige verdener.
Eksporteffekten af bistand til prioritetslandene er så lille, at det er vanvittigt at have en handels- og udviklingsminister.
Det er vigtigt at holde fast i et fattigdomsfokus i dansk bistand, der handler at give noget for at skabe en bedre verden," siger han og fortsætter:
"Ellers kan vi lige så godt give pengene til fx Polen. Der får vi virkelig pengene tilbage i form af øgede eksportindtægter."
Danmark giver bistand i forskellig form og størrelse til mange forskellige lande, fx går bistandspenge også til miljøprojekter i et land som Kina.
Men i 2014 havde Danmark 22 såkaldte prioritetslande, som Danmark har særlig fokus på og støtter mest.
Det er netop udviklingsbistand til prioritetslandene, der giver mindst eksporteffekt for danske virksomheder, viser en af konklusionerne i analysen.
I perioden 1980 til 2010 havde danske virksomheder således i gennemsnit en øget eksport på 5 øre for hver enkelt bistandskrone, som Danmark gav til prioritetslande som Tanzania og Kenya, mens den gennemsnitlige effekt på eksporten for alle lande, Danmark støttede med bistand, var på 30 øre.
Den største eksporteffekt finder man dog i lande fra Naboskabsprogrammet, der især går til østeuropæiske lande. Her skaber dansk bistand et "overskud", ved at danske virksomheder tjener omkring halvanden krone ekstra for hver krone, den danske stat bruger i bistand.
Mogens Jensen udtrykte i forbindelse med sin indtræden som minister, at hans vigtigste rolle som minister var at styrke samspillet mellem handel og udvikling.
"Vores bistand har hjulpet. Det, mange efterspørger, er ikke, at vi bare kommer med penge til fx deres sundhedsvæsen eller med nødhjælp. De er der nu, hvor vi har og er ved at udvikle et erhvervsliv, som er konkurrencedygtigt på de internationale markeder," sagde han i et interview med Altinget i februar 2014.
Men det fokus er med til at mudre debatten om dansk udviklingsbistand, mener Henrik Hansen:
"Man forsøger at italesætte, at handel og udvikling har meget med hinanden at gøre. Det har de bare ikke.
Selvfølgelig får nogle få danske virksomheder som fx Arla lidt ekstra gevinst ved at være med. Men det betyder ikke noget i store træk for den samlede danske handel."
"Mogens Jensen blander danske virksomheders eksport og udenlandske investeringer sammen. Han taler om, at danske virksomheder skal investere i udviklingslandene, men det har ikke direkte noget med den danske eksport at gøre." fortsætter han.
Har ministeren ikke en pointe i, at udviklingslandene er der, hvor de har brug for økonomisk vækst for at få flere mennesker ud af fattigdom, og at investeringer spiller en vigtig rolle her?
"Jo. Men vækst og investeringer er ikke lig med øget dansk eksport. Og samhandel handler om, at vi skal købe deres varer i lige så høj grad, som de køber vores varer. Når handels- og udviklingsministeren snakker om bistand og eksport, så handler det om, hvad vi kan tjene på det. Der bliver ikke snakket om, at udviklingslandene skal have vækst og samhandel," siger Henrik Hansen.
Ifølge ham skabes den øgede eksport til udviklingslande især af, at der med bistanden følger et øget kendskab til Danmark og større danske repræsentationer, som kan hjælpe danske virksomheder på de lokale markeder.
Analysen viser også, at andelen af den samlede danske eksport til lavindkomstlande er faldet fra ca. fem procent i 1981 til ca. to procent i 2010.
Og selvom den samlede eksportindtægter fra lavindkomstlandene generelt er vokset i perioden, viser faldet ifølge Henrik Hansen, at danske virksomheder især i forhold til Afrika har "sovet en dyb Tornerosesøvn".
"At andelen af vores eksport til udviklingslande er faldet, viser, at danske virksomheder ikke har holdt fast i de fattigste lande. Det afrikanske marked, der er vokset hurtigt de seneste 15-20 år, har danske virksomheder ikke interesseret sig meget for før nu. Dansk erhvervsliv har sovet i timen, og nu bliver det svært at genvinde det tabte," siger han.
Han mener ikke umiddelbart, at dansk udviklingspolitik har skylden for faldet. Men Henrik Hansen foretrækker dog, at de danske erhvervsprogrammer i udviklingsbistanden, som han kalder en "rodebunke med mange små beløb", i langt højere grad skal tilrettelægges så de understøtter, at danske virksomheder får lokale partnere.
"Danske virksomheder er umiddelbart ikke særligt godt klædt på i forhold til at vide, hvordan man laver forretninger i Afrika. Et godt produkt til få penge er ikke nok, som mange tror. Lokale partnere er afgørende, fordi de skaber bedre kendskab til forretningsmuligheder og kulturen i landene," siger han.
Mogens Jensen har tidligere udtrykt, at der kan blive behov for at øge de danske erhvervsprogrammer, der ligger under udviklingsbistanden.¤
