Hvis Danmarks statsminister Helle Thorning havde været så tæt på EUs formandspost, som man i den danske presse gav indtryk af, så kunne man have forventet, at Vestager havde kunnet vælge på alle hylder.
Den tidligere radikale leder Margrethe Vestager blev kun tildelt et job som EU's Konkurrencekommissær.
Skal man drage en sammenligning til den danske regering, så er hun naturligvis minister, men ikke i forretningsudvalget. Konkurrencekommissæren er i EU udpræget administrativ og ikke politisk toneangivende. Langt de fleste danskere aner ikke at denne post findes i EU.
Men det er faktisk et stort område og ikke mindst for et velfungerende Indre Marked. Men det handler meget om at administrere efter gældende regler, og i mange tilfælde efter lidt støvede gamle regler.
Nu vil det vise sig om Vestager formår at gøre sig gældende for den fornyelse, som hendes område i høj grad trænger til¤og ikke bare administrrere og kontrollere business as usual.
I hendes område er der også sager, hvor store firmaer prøver at bøje EU-reglerne til deres fordel eller at omgå dem.
Kan hun sætte sig i respekt i det hele taget, så kan hun blive en vigtig kommissær for et meget vigtigt område nemlig Det Indre Marked.