Dansk Supermarked køber netbutikken Wupti.com af Niels Thorborg, som også står bag L'easy som en af hovedejerne
Ifølge Computerworld: Det er planen, at Wupti.com skal drives videre side om side med Dansk Supermarkeds øvrige online-aktiviteter, der blandt andet tæller Bilkas website, Bilka.dk
Ifølge Dansk Supermarked sker købet, fordi selskabet vil forsøge at blive førende inden for det, som direktør Per Bank kalder for¤'e-commerce.'
Han peger på, at der er stort potentiale i at udvikle både Wupti.com og Bilka.dk i de kommende år ved at udnytte de synergi-effekter, som opkøbet kan udløse.
"Købet af Wupti.com understreger vores ambition om at tilbageerobre noget af den omsætning, der i dag forsvinder ud af landet til udenlandske netbutikker, " siger Per Bank.
Niels Thorborg, der står i spidsen for 3C Retail, meddeler, at parterne har haft et 'kort og intens' forhandlingsforløb.
Wupti har hovedkvarter i Odense, hvor også L'easy har hovedkvarter. De to selskaber smeltede sammen i 2011.
Parterne vil ikke oplyse, hvad Dansk Supermarked betaler for Wupti.com.
Det seneste regnskab - for 2013 - viser, at Wupti.com i 2013 omsatte for 23,5 millioner kroner og kom ud med et overskud på godt fire millioner kroner - både omsætning og indtjening for 2013 var en kende ringere end året før.
Selskabets ledelse meddelte i forbindelse med 2013-regnskabet, at det forventede, at resultatet for 2014 ville blive på samme niveau.
Tallene skal imidlertid tages med et gran salt. I hvert fald omsatte ejerfirmaet 3C Retail, der også ejer L'easy og Inspiration, i 2013 for 1,9 milliarder kroner og fik en indtjening på 231 millioner kroner.