Når man spiser en dansk tomat eller et æble fra et dansk æbletræ, får de langt færre pesticidrester med i købet, end hvis de spiser en tilsvarende frugt fra udlandet, lyder det fra DTU Fødevareinstituttet, der har udarbejdet årets pesticidrapport i samarbejde med Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsens resultat fra den danske pesticidkontrol sætter derfor en tyk streg under den fødevaresikkerhed, der er et dansk varemærke på området!

De danske gartnere og frugtavlere beviser år efter år, at de har rigtig godt styr på forbruget af pesticider i alle led af produktionskæden, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Og når der bliver fundet pesticidrester i dansk frugt og grønt, er det i mængder, der ligger betydeligt længere under grænseværdien end fundene i udenlandsk frugt og grønt.

Ud af de i alt 2510 prøver, som blev taget i forbindelse med undersøgelsen, var de 179 fra økologiske produkter, og der blev ikke fundet pesticidrester i de danske økologiske varer.

DTU Fødevareinstituttet vurderer ikke, at de pesticidrester, der forekommer i fødevarer på det danske marked, bør give forbrugeren anledning til sundhedsmæssige bekymringer.

 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?