Forhandlingerne har stået på i lang tid, men endte, som flere gange skrevet i MEALS, med en aftale på nærmest tyske betingelser

Den tyske slagterigigant Tönnies Holding og det landmandsejede slagteriselskab Tican har omsider indgået aftale om Tönnies overtagelse af Tican, skriver Finans.dk.

Prisen oplyses ikke af parterne. men dét kunne ellers være interessant for mange parter at få at vide, hvad sådan en dansk virksomhed er værd?

Det oplyses dog, at opkøbet fra den tyske koncerns side er et led i deres vækststrategi og internationale planer!
 
Derudover oplyses, at der er udsigt til restruktureringer og tilskæringer i Tican, så den tilpasses Tönnies struktur. Dette er nemlig et meget vigtigt skridt i den videre internationalisering af vores selskab.
 
Tican er veletableret globalt og har et fortrinligt omdømme for høj kvalitet, siger Tönning høfligt i en pressemeddelelse.
 
Men fortsætter: Vi bliver helt bestemt nødt til at omstrukturere selskabet, og vi vil integrere Tican så hurtigt som muligt.

Aftalen omfatter fortsat samarbejde med Ticans nuværende andelshavere. Tican producerer årligt to millioner svin og har ca. 2.300 ansatte på sine produktionsfaciliteter i Danmark, Storbritannien og Polen. Gruppen omsatte i sidste regnskabsår for 5,5 mia. kr.
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?