Danmarks største mælkeproducent, I/S Rønhave i Bramming, står foran at blive ramt af sympatikonflikt fra en række forbund under LO.

For efter et møde i går besluttede LO at sige ja til en anmodning fra 3F om at varsle sympatikonflikt mod landmand Jørn Kjær Madsen, der har afvist at tegne overenskomst for de omkring 40 ansatte på gården.

Sympatikonflikten kan træde i kraft indenfor 2-3 uger og kan blandt andet betyde, at Arlas chauffører ikke længere vil kunne hente mælk på gården, der producerer 60 ton mælk i døgnet. Hvilke konsekvenser det vil betyde for dyrene, oplyses der ikke noget om.

Baggrunden for konflikten er den kendte, nemlig at 3F vil sikre de ansatte, hos danske mælkeproducenter, overenskomster, der sikrer løn, pension og arbejdsvilkår.

Formanden for 3F's Grønne Gruppe, Vagn Henriksen, har bebudet, at man yderligere vil rette fokus på landbruget og mælkeproducenterne.

Den udmelding vil utvivlsomt medføre endnu flere lukninger i dansk landbrug.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?