Messens pressestof har hidtil især omhandlet økologi, som dog kun er en minimal del af Danmarks fødevareproduktion

I endnu en pressemeddelelse om den forestående Foodexpo til marts skriver messen, at økologi vil fylde mere end nogensinde. Det er naturligvis op til messen selv at omtale, hvad de besøgende vil kunne opleve.

Men MEALS gør dog endnu engang opmærksom på, at økologi kun er en bagatel i dansk fødevareproduktion, og derfor kunne det måske også være rimeligt, at messen slog lidt på tromme for¤andre produkter, som forhåbentligt også kan opleves på messen.

Messen har sin kæphest og skriver så, at publikum vil opleve mere end 70 økologiske udstillere i en hal for sig. Det røde, signalstærke Ø vil pryde samtlige produkter i Hal E. Det skulle være første gang økologien får sin helt egen hal.

I anden del af hallen kan man se, hvor de økologiske råvarer, der bruges i køkkenerne, kommer fra. Her bliver etableret små marker, hvor besøgende kan blive endnu klogere på, hvordan økologiske varer fremdyrkes, oplyser messen.

Foodexpo afholdes hvert andet år i MCH Messecenter Herning. Messen er Nordens største fagmesse for alle, der lever for og arbejder med mad.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?