De velsmagende Them oste forhandles både i osteforretninger og supermarkeder

Mens store mejerier som Arla i Danmark og andre mejerier i udlandet ligefrem drukner sig selv i mælk, har det lille Them Andelsmejeri formået at holde hovedet oven vande ved at bevare en stabil mælkemængde.

Gennem en stabil mængde mælk og optimal udnyttelse og produktion af niche-oste har Them Andelsmejeri formået at holde en stabil omsætning trods mælkeprisernes dramatiske fald.

Det står i skarp kontrast til gigantmejeriet Arla, som i sidste uge præsenterede et regnskab med en lavere omsætning på 3,3 pct. og en spareplan på 750 mio. kr. frem til 2020. Det er hovedsageligt den pressede mælkepris, som er skyld i Arlas faldende omsætning.

Andels har stabilt cirka 59 mio. kilo om året, og det er lykkedes os at opretholde vores omsætning, fordi vi har fokus på vores mærkevarer, og mælkemængden passer. Desuden har vi haft held til at lancere nye Them-oste, som kunderne har taget godt imod, forklarer mejeridirektør Alette Algreen-Ussing.

Desuden har mejeriet også et internt kvotesystem, som skal sikre, at mejeriet ikke får for meget mælk, men samtidig får mælk af højeste kvalitet.

 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?