Danish Crown har tidligere opfordret andelskoncernens svineproducenter til at sende flere såkaldte UK-grise, skriver FødevareWatch.dk og appellen fortsætter.

Carsten Lehrmann, Vice President, Export, vil gerne have flere leverandører til at lægge om til englandsgrise.

"Vi oplever en stigende efterspørgsel efter velfærdsgrise fra en af Storbritanniens største detailhandelskæder og også større interesse fra andre markeder end det britiske. Sammenholdt med et stagnerende antal slagtninger får det os til at opfordre producenterne til at øge leverancerne af UK-grise," siger Carsten Lehrmann til Danish Crowns hjemmeside.

En af de producenter, der har lagt om er Svend Åge Lidegaard, der er producent af 14.500 englandsgrise i Hvidbjerg vest for Skive. Han mener, at UK-grise er lige til højrebenet.

"Men de kræver en god genetik. Derfor skal man sikre sig, at ens smågriseproducent kører et ordentligt avlsprogram, så man får nogle smågrise, der kan holde kødprocenten. Er det på plads - som det er tilfældet hos vores leverandør, der driver et nystartet barmarksprojekt og har grise i højstatus - er det nemt at gå over til UK-grise," siger Svend Åge Lidegaard.

Han begyndte at producere englandsgrise i marts, da han fik en ny smågriseleverandør, der havde bygget til løsgående søer og ville til at levere UK-grise.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?