01-12-2016 | Unesco har netop taget Belgiens ølkultur med på verdensarvlisten over immateriel kulturarv, skriver Ritzau. I sin afgørelse skriver man:
- Det at brygge og nyde øl er en del af den levende kulturarv i Belgien, hvor der findes flere end 1500 forskellige slags øl.
- Det at brygge og nyde øl er en del af den levende kulturarv i Belgien, hvor der findes flere end 1500 forskellige slags øl.
- Landets ølkultur er gået i arv fra generation til generation siden tidernes morgen.
- Belgisk øls fælles identitet har resulteret i en eksplosion af håndværksmæssig kreativitet og en kærlighed for ølbrygningen.
Unescos liste over immaterielle kulturskatte blev oprettet for ti år siden for at øge opmærksomheden omkring dem.
MEALS
01-12-2016 | Mangel på frugtplukkere. De fleste britiske frugtavlere regner med, at udenlandske frugtplukkere bliver væk og i stedet tager til andre lande, skriver Titzau. Storbritanniens beslutning om at forlade EU, pundets fald og opblomstringen af frygt for fremmede har skabt uro hos landets producenter af frugt og grønt, skriver Financial Times.
Prognoser viser, at der bliver stor mangel på frugtplukkere allerede til sommer, fordi de hovedsageligt østeuropæiske arbejdere, der normalt løfter opgaven, bliver væk. Der er derfor en åbenlys reel risiko for, at britisk frugt og grønt vil rådne på markerne i 2017.
MEALS
- Belgisk øls fælles identitet har resulteret i en eksplosion af håndværksmæssig kreativitet og en kærlighed for ølbrygningen.
Unescos liste over immaterielle kulturskatte blev oprettet for ti år siden for at øge opmærksomheden omkring dem.
MEALS
01-12-2016 | Mangel på frugtplukkere. De fleste britiske frugtavlere regner med, at udenlandske frugtplukkere bliver væk og i stedet tager til andre lande, skriver Titzau. Storbritanniens beslutning om at forlade EU, pundets fald og opblomstringen af frygt for fremmede har skabt uro hos landets producenter af frugt og grønt, skriver Financial Times.
Prognoser viser, at der bliver stor mangel på frugtplukkere allerede til sommer, fordi de hovedsageligt østeuropæiske arbejdere, der normalt løfter opgaven, bliver væk. Der er derfor en åbenlys reel risiko for, at britisk frugt og grønt vil rådne på markerne i 2017.
MEALS
30-11-2016 | Optimistiske toner. Den nye regering mener, at turismen vil komme til at spille en meget central rolle for at skabe beskæftigelse i Danmark.
I regeringsgrundlaget satses der på 55.000-60.000 nye arbejdspladser frem mod 2025! Det svarer i det store og hele til, hvad Venstre regeringen satsede på, da den fremlagde sin turismestrategi for to måneder siden. Venstre-regeringen satsede også på, at omsætningen i turisterhvervet skulle stige med 45 milliarder kroner frem mod 2025.
Selvfølgelig kan der skabes mange nye arbejdspladser, men det er under forudsætning af, at erhvervet får forbedringer at konkurrere på! Der er her ikke tale om, at favorisere, men blot at blive ligestillet med vilkår der tilbydes i vore nabolande.
MEALS
30-11-2016 | Saltvandsdambrug klar til sommer. Sashimi Royal er ved at opføre et nyt saltvandsdambrug ved Hanstholm. Formålet er at vinde terræn i det voksende europæiske marked for dyre fisk til sushi. Efter en række udsættelser regner virksomheden med at begynde første fase af produktionen til sommer.
Sashimi Royal vil for første gang i Danmark opdrætte arten kingfish, og i øjeblikket bliver der solgt 4.000-5.000 ton kingfish i Europa, hvoraf det meste importeres fra Australien og Chile. Kingfish indbringer omkring 100 kr. kiloet, hvilket er mere end det dobbelte af laks fra dambrug.
Miljø- og Fødevareministeriet har givet 30 mio. kr. i støtte, og produktionen kommer til at foregå med den nyeste miljøteknologi:
"Vi recirkulerer vandet. Det sikrer os en god vandkvalitet. Vi har styr på udefrakommende parasitter, og vi har et meget lille behov for at skifte vandet, så vi belaster ikke miljøet ret meget," udtaler teknisk chef hos Sashimi Royal Thomas Sandal.
På Sashimi Royal skal der, når anlægget står klar, produceres 1.200 ton kingfish. Målet er dog at udvide produktionen på sigt, så virksomheden får en kapacitet på 5.000 ton fisk om fem år, hvor medarbejderstaben samtidig vil være vokset til 50 ansatte.
MEALS
I regeringsgrundlaget satses der på 55.000-60.000 nye arbejdspladser frem mod 2025! Det svarer i det store og hele til, hvad Venstre regeringen satsede på, da den fremlagde sin turismestrategi for to måneder siden. Venstre-regeringen satsede også på, at omsætningen i turisterhvervet skulle stige med 45 milliarder kroner frem mod 2025.
Selvfølgelig kan der skabes mange nye arbejdspladser, men det er under forudsætning af, at erhvervet får forbedringer at konkurrere på! Der er her ikke tale om, at favorisere, men blot at blive ligestillet med vilkår der tilbydes i vore nabolande.
MEALS
30-11-2016 | Saltvandsdambrug klar til sommer. Sashimi Royal er ved at opføre et nyt saltvandsdambrug ved Hanstholm. Formålet er at vinde terræn i det voksende europæiske marked for dyre fisk til sushi. Efter en række udsættelser regner virksomheden med at begynde første fase af produktionen til sommer.
Sashimi Royal vil for første gang i Danmark opdrætte arten kingfish, og i øjeblikket bliver der solgt 4.000-5.000 ton kingfish i Europa, hvoraf det meste importeres fra Australien og Chile. Kingfish indbringer omkring 100 kr. kiloet, hvilket er mere end det dobbelte af laks fra dambrug.
Miljø- og Fødevareministeriet har givet 30 mio. kr. i støtte, og produktionen kommer til at foregå med den nyeste miljøteknologi:
"Vi recirkulerer vandet. Det sikrer os en god vandkvalitet. Vi har styr på udefrakommende parasitter, og vi har et meget lille behov for at skifte vandet, så vi belaster ikke miljøet ret meget," udtaler teknisk chef hos Sashimi Royal Thomas Sandal.
På Sashimi Royal skal der, når anlægget står klar, produceres 1.200 ton kingfish. Målet er dog at udvide produktionen på sigt, så virksomheden får en kapacitet på 5.000 ton fisk om fem år, hvor medarbejderstaben samtidig vil være vokset til 50 ansatte.
MEALS
29-11-2016 | Let øl er også julefest. Ølhuset TeeDawn oplever en stærkt øget interesse for øl med mindre alkohol i denne jul. Det gælder hele vejen rundt hos virksomhederne, restauranterne og hos de private forbrugere. Det er danskernes støt faldende forbrug af alkohol, der nu også slår igennem til julefesten og betyder, at alkoholfri og/eller lav alkoholisk øl mere og mere er blevet fast drikkevare på julebordet. Interessen for at beruse sig er nedadgående blandt danskerne. På bare 5 år er alkoholforbruget pr. dansker over 14 år faldet med næsten 15%!
Direktør i øl-huset TeeDawn, Henrik Wiese siger: " For blot 2 år siden var det et særsyn at finde andet end stærke juleøl på julebordet. Men både store og små bryggerier arbejder hårdt på at skabe velsmagende alkoholfrie og lavalkoholiske øl, og det kvitterer forbrugerne for".
Hos TeeDawn har man skruet op for produktionen de seneste måneder og han¤er overbevist om, at det samme gør sig gældende for de fleste andre bryggerier, som brygger øl med moderate alkoholprocenter.
MEALS
29-11-2016 | Gode gevinster ved GMO. Det er positivt, at Etisk Råd anerkender, at brugen af GMO ikke er skadelig for hverken mennesker eller dyr, da genteknologi er et værdifuldt redskab til udviklingen af afgrøder i det danske landbrug, skriver Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer:
Etisk Råds grundige gennemgang og vurdering af de mange undersøgelser og erfaringer, der er med anvendelse af GMO, kan forhåbentlig bidrage til en mere nuanceret debat om de muligheder, genteknologien giver. I Landbrug & Fødevarer har vi haft en klar og afklaret holdning til anvendelse af GMO siden før de første genmodificerede afgrøder blev dyrket i USA i 1995.
Vi er helt enige med Etisk råd i, at genteknologi og herunder gensplejsning er værdifulde redskaber til at udvikle de afgrøder, der dyrkes i landbruget i forhold til de udfordringer, vi står overfor. Det gælder for eksempel tilpasning af afgrøderne til klimaforandringerne (tørke, øget nedbør, plantesygdomme og skadedyr mv.) og næringsstofeffektivitet og kvalitet mv.
Vi har samtidig altid haft et klart synspunkt om, at den enkelte landmand, virksomhed og forbruger selv skal kunne vælge, om man ønsker GMO. Forbrugeren sikres frit valg gennem de fælles mærkningsregler i EU, hvor man skal mærke produkter, der stammer fra genmodificerede organismer. Hvis man som forbruger ønsker at undgå fødevarer, hvor der er anvendt GMO, er der et simpelt valg i form af økologiske produkter.
Efter vores opfattelse vil forbrugerne derimod være meget dårligt hjulpet, hvis der på en pakke lammekød står, at det stammer fra et dyr, som kan have fået GM-foder, da et stykke importeret lammekød i samme kølemontre fra dyr, der har fået samme foder, ikke vil være mærket. En sådan mærkning vil derfor give mere vildledning end vejledning.
Der har været dyrket GM-afgrøder i over 20 år. GM-sorter udgør over 80 pct. af verdens sojaareal, 75 pct. af verdens bomuld og 30 pct. af majsen. I alt dyrkes over 180 millioner hektar med genmodificerede afgrøder, hvilket, uden sammenligning i øvrigt, er fire gange verdens økologiske areal.
FødevareFokus
Direktør i øl-huset TeeDawn, Henrik Wiese siger: " For blot 2 år siden var det et særsyn at finde andet end stærke juleøl på julebordet. Men både store og små bryggerier arbejder hårdt på at skabe velsmagende alkoholfrie og lavalkoholiske øl, og det kvitterer forbrugerne for".
Hos TeeDawn har man skruet op for produktionen de seneste måneder og han¤er overbevist om, at det samme gør sig gældende for de fleste andre bryggerier, som brygger øl med moderate alkoholprocenter.
MEALS
29-11-2016 | Gode gevinster ved GMO. Det er positivt, at Etisk Råd anerkender, at brugen af GMO ikke er skadelig for hverken mennesker eller dyr, da genteknologi er et værdifuldt redskab til udviklingen af afgrøder i det danske landbrug, skriver Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer:
Etisk Råds grundige gennemgang og vurdering af de mange undersøgelser og erfaringer, der er med anvendelse af GMO, kan forhåbentlig bidrage til en mere nuanceret debat om de muligheder, genteknologien giver. I Landbrug & Fødevarer har vi haft en klar og afklaret holdning til anvendelse af GMO siden før de første genmodificerede afgrøder blev dyrket i USA i 1995.
Vi er helt enige med Etisk råd i, at genteknologi og herunder gensplejsning er værdifulde redskaber til at udvikle de afgrøder, der dyrkes i landbruget i forhold til de udfordringer, vi står overfor. Det gælder for eksempel tilpasning af afgrøderne til klimaforandringerne (tørke, øget nedbør, plantesygdomme og skadedyr mv.) og næringsstofeffektivitet og kvalitet mv.
Vi har samtidig altid haft et klart synspunkt om, at den enkelte landmand, virksomhed og forbruger selv skal kunne vælge, om man ønsker GMO. Forbrugeren sikres frit valg gennem de fælles mærkningsregler i EU, hvor man skal mærke produkter, der stammer fra genmodificerede organismer. Hvis man som forbruger ønsker at undgå fødevarer, hvor der er anvendt GMO, er der et simpelt valg i form af økologiske produkter.
Efter vores opfattelse vil forbrugerne derimod være meget dårligt hjulpet, hvis der på en pakke lammekød står, at det stammer fra et dyr, som kan have fået GM-foder, da et stykke importeret lammekød i samme kølemontre fra dyr, der har fået samme foder, ikke vil være mærket. En sådan mærkning vil derfor give mere vildledning end vejledning.
Der har været dyrket GM-afgrøder i over 20 år. GM-sorter udgør over 80 pct. af verdens sojaareal, 75 pct. af verdens bomuld og 30 pct. af majsen. I alt dyrkes over 180 millioner hektar med genmodificerede afgrøder, hvilket, uden sammenligning i øvrigt, er fire gange verdens økologiske areal.
FødevareFokus
28-11-2016 | Den nye trekløverregering. Vi vil skabe flere arbejdspladser, og det skal være billigere at være dansker, udtaler statsminister Lars Løkke Rasmussen, som indledning til sin nye trekløverregerings virke!
Sædvanlige løfter (fraser) der gennem årene altid bliver udtalt af en ny regering, og dét er naturligvis også, hvad trekløverregeringens ledere fra¤ Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti¤ siger.
Da Venstre indtog regeringskontorerne i sommeren 2015, sagde de: at det vigtigste var at fremtidssikre Danmark som et trygt og velstående samfund; men så kom Anders Samuelsen i vejen med "ufravigelige" krav fra trætoppen, som han nu siger, blot skulle forståes som et forlangende for en ministerpost med chauffør. Pinafore gjorde det på en anden og mere elegant måde end Samuelsen, nemlig ved blot tavst at sidde og tegne på sit klatpapir, men for¤ dem begge var målet det samme at opnå kors & bånd & stjerner på!
... Det er et ambitiøst regeringsgrundlag, der som skrevet står, vil trække Danmark i en friere, rigere og mere tryg retning.
Det vil danskerne så se frem til
MEALS
28-11-2016 | Coops madtempel. Bare halvandet år efter åbning skifter Coop navnet på københavnske flagskibsbutik på Hovedbanegården. Det blev misforstået af kunderne med butiksnavnet Mad Cooperativet.
I fremtiden bliver navnet på den fine beliggenhed: Brugsen.
Erkendelsen er, at folk slet ikke forbinder Mad Cooperativet med Coop. Det er den erkendelse, man på direktionsgangen i Coop indså var forfejlet med for få kunder i butikken!
Det bliver spændende at følge Brugsen på Hovedbanegården i fremtiden og ikke mindst at se om priserne på varerne matcher Brugsen andre steder?
MEALS
Sædvanlige løfter (fraser) der gennem årene altid bliver udtalt af en ny regering, og dét er naturligvis også, hvad trekløverregeringens ledere fra¤ Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti¤ siger.
Da Venstre indtog regeringskontorerne i sommeren 2015, sagde de: at det vigtigste var at fremtidssikre Danmark som et trygt og velstående samfund; men så kom Anders Samuelsen i vejen med "ufravigelige" krav fra trætoppen, som han nu siger, blot skulle forståes som et forlangende for en ministerpost med chauffør. Pinafore gjorde det på en anden og mere elegant måde end Samuelsen, nemlig ved blot tavst at sidde og tegne på sit klatpapir, men for¤ dem begge var målet det samme at opnå kors & bånd & stjerner på!
... Det er et ambitiøst regeringsgrundlag, der som skrevet står, vil trække Danmark i en friere, rigere og mere tryg retning.
Det vil danskerne så se frem til
MEALS
28-11-2016 | Coops madtempel. Bare halvandet år efter åbning skifter Coop navnet på københavnske flagskibsbutik på Hovedbanegården. Det blev misforstået af kunderne med butiksnavnet Mad Cooperativet.
I fremtiden bliver navnet på den fine beliggenhed: Brugsen.
Erkendelsen er, at folk slet ikke forbinder Mad Cooperativet med Coop. Det er den erkendelse, man på direktionsgangen i Coop indså var forfejlet med for få kunder i butikken!
Det bliver spændende at følge Brugsen på Hovedbanegården i fremtiden og ikke mindst at se om priserne på varerne matcher Brugsen andre steder?
MEALS
